Til venstre er HORISONTSYSTEMET hvor iagttageren er i O og ser mod stjernen i X, horisonten er storcirklen NVSØ (nord, vest, syd, øst), man tegner nu storcirklen fra Z (Zenit) gennem X ned til Z' (Nadir) punktet hvor cirklen skærer horisonten kaldes Y. Koordinaterne for stjernen er nu HØJDEN og AZIMUTH. Punktet P er himmelpolen som himmelkuglen tilsyneladende bevæger sig rundt om så en stjernes koordinater i dette system ændrer sig hele tiden.

Til højre er ÆKVATORSYSTEMET hvor iagttageren igen står i O og ser på stjernen X, himmelkuglen drejer om aksen PP' (himlens nord- og sydpol) og storcirklen vinkelret på aksen igennem O kaldes Ækvator, man tegner en storcirkel fra P gennem X og ned til P', punktet hvor cirklen skærer Ækvator kaldes Y. Koordinaterne for stjernen er nu DEKLINATIONEN, δ, og REKTASCENSIONEN, α. Punktet der betegnes med et tegn og kaldes forårspunktet (det forestiller en vædder set forfra fordi punktet lå i stjernebilledet Vædderen da systemet blev indført) og er dér hvor Solens årlige bevægelse på himmelkuglen (ekliptika) skærer Ækvator. Da Polaksen og dermed Ækvator kun ændrer sig lidt fra år til år ligger dette koordinatsystem næsten fast på himmelkuglen og stjernernes koordinater ændrer sig derfor kun lidt.
Storcirklen gennem PZHS kaldes Meridianen og vinklen fra H langs Ækvator til kaldes Timevinklen.

Hvis du vil se disse koordinatsystemer i praksis må du downloade et planetarieprogram.