meteortyper

Menuside

**Mere om meteoritter**
**Typer:**
Jern-meteoritter	Består især af jern og nikkel, Jernmeteoritter er fragmenter af asteroiders metal-kerner, der minder om de inderste planeters kerner
Jern-sten-meteoritter	Blanding af jern og sten. Nogle af dem kommer fra grænselaget mellem stenkappe og metalkerne i knuste asteroider. Andre er dannet ved at sten og metal er blandet sammen i forbindelse med voldsomme asteroidekollisioner i det tidlige solsystem.
Kondritter Sten-meteoritter	Kondritter består af primitive partikler og støv fra Solsystemets oprindelse. Tilsvarende materiale blev brugt til at opbygge Jorden og de øvrige legemer vi kender fra Solsystemet i dag.
Kulkondritter	Særlig primitive kondritter, der ud over de ovennævnte partikler og støv også indeholder en del organiske forbindelser.
Akondritter	Akondritter er stenmeteoritter uden kondruler. De kommer fra kappe og skorpe i knuste asteroider. De minder meget om tilsvarende vulkanske bjergarter fra Jorden og kan derfor være svære at genkende.

Et meteoritfald betyder, at en eller flere faktisk har set den falde ned på jorden. Et meteoritfund betyder, at ingen har set faldet, men stenen er blevet bemærket som speciel og opsamlet. Omkring 33 % af alle meteoritter er fald. Tabellen kommer fra Vagn F. Buchwald. Materialet består af alle meteoritter (4660 i alt, med totalvægten 494625 kg) fra perioden 1740-1990 (undtaget er meteoritter fundet på Antarktis).

Meteorit Statistik
Type           Fald %        Fund %       Fald            Fund
Sten           95.0            79.8            15200 kg     8300 kg
Jern-Sten     1.0             1.6             525 kg        8600 kg
Jern            4.0             18.6            27000 kg     435000 kg

Et stort antal meteorer (de fleste dog ganske små) rammer Jorden hver dag, og lagt sammen drejer det sig om mere end 100 tons *. Det er kun de største, der når ned til jordoverfladen. Den største er Hoba (Namibia) på 60 tons.
Et gennemsnitsmeteor rammer atmosfæren med mellem 11 og 70 km/sek. De mindre bremses hurtigt op, og kun de helt store har energi nok til at ramme jordoverfladen med denne hastighed.
Der er sandsynligvis mindst 1000 sten i solsystemet, der måler mere end 100 m, og hvis bane krydser Jordens bane. I gennemsnit rammes Jorden af en af dem hver million år.

* Umiddelbart et stort tal, men tænk på at Jordens radius er 6378 km og at den bevæger sig med ca. 30 km/sek. d.v.s. at den “støvsuger” et rumfang af solsystemet på ¶*63782*30*60*60*24 km3 i døgnet = 3,3*1014 km3 og hvis de 100 tons fordeles i det rumfang svarer det til 0,0000003 gram/km3 og det svarer til en sten på 5/100 mm, på størrelse med et lille støvfnug.

Hvis du vil vide mere om meteoritter kan du læse mere her:

Meteoritter, Gyldendal 2012. Populærvidenskabelig bog om meteoritter, der er skrevet af Henning Haack, der er ansvarlig for den danske meteoritsamling på Statens Naturhistoriske Museum.