Menuside
 

Vore naboer i rummet

Af Erling Poulsen

 
Jorden er 0,1 µm (= 0,001 mm) til højre for Solen d. 21. Marts.  
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solens naboer indenfor en afstand af 11,5 lysår. Der kan klikkes på billedet.

Vor nærmeste nabostjerne er medlem af et tredobbelt stjernesystem i stjernebilledet Kentauren. Den hedder Proxima Centauri og er en rød M5e stjerne, e'et betyder at der er emissionslinier i spektret (lyse linier, hvor der normalt er mørke linier), overfladetemperaturen er kun omkring 2400°C.
Afstanden er 4,22 lysår og stjernen lyser 13000 gange så svagt som Solen, og er dermed en af de svageste kendte. Selv om den er så nær, blev den først opdaget i 1915 af R.T. Innes. Diameteren af Proxima er 1/20 af Solens og dens masse er omkring 1/10 af Solens.
Det er en udbrudsstjerne, hvor eksplosioner på overfladen med uregelmæssige mellemrum får stjernen til at lyse kraftigere. Dens udbrud er dog ikke kraftigere end Solens, men da den lyser så svagt, virker det voldsommere.
Proxima kredser om tvillingerne Alfa-Centauri A og B i en afstand af 1/6 lysår, denne store afstand giver en omløbstid på en halv million år.

Alfa Centauri A, er en G2 stjerne ligesom vores Sol, afstanden er 4,39 lysår, og den er i stjernebilledet Kentauren. Hvis en planet som Jorden var i kredsløb om denne stjerne ville dens afstand fra stjernen, set herfra, højst være 0,75"=0,0002°, og lyse så svagt at selv vore største kikkerter ikke ville opdage den.

I en afstand af mellem 11 og 35 AU (1 AU=middelafstanden mellem Jorden og Solen) fra Alfa Centauri A kredser en orange K1 stjerne, Alfa Centauri B. Den er omkring 4000°C varm, dens masse er 85% af Solens, diameteren 22% større end Solens og den lyser lidt under halvt så meget som Solen.
Da den er så tæt på A stjernen er omløbstiden kort, omkring 80 år. Eventuelle planeter vil have mærkelige og ustabile baner fordi hele to stjerner trækker i dem.

I Slangeholderen findes Barnards's stjerne, som er den stjerne der har den største egenbevægelse, tilsyneladende 1° per 351 år mod nord, men med endnu større fart i vor retning. Denne store egenbevægelse blev opdaget af E. Barnard i 1916. Stjernen er en rød dværgstjerne, af type dM5, i en afstand af 5,94 lysår fra os.
Den lyser 2500 gange svagere end Solen og dens masse er 16% af Solens. Overfladetemperaturen er 3000°C. Stjernens store fart gør, at den om 8000 år kun vil være 4 lysår væk.
Stjernens bane over himlen er lidt uregelmæssig og er forklaret med at den har en ledsager med en masse lidt over Jupiters og med en omløbstid på 24 år.

Lalande 21185 er en rød dværgstjerne af type dM2 i stjernebilledet Store Bjørn. Afstanden er 8,31 lysår, dens lysstyrke er ½% af Solens og dens masse 30% af Solens.
Dens egenbevægelse hen over himlen viser en svag slingeren, og er blevet forklaret med at den har en usynlig ledsager. Målinger viser at ledsageren må have 1% af Solens masse og en omløbstid på 8 år, da ingen kendte stjerner har så lille en masse, er det blevet foreslået, at ledsageren er en tung planet.

Himlens klareste stjerne ser så klar ud, fordi den er tæt på os; Sirius, Hundestjernen i stjernebilledet Store Hund, er kun 8,60 lysår væk.
Sirius er lidt over dobbelt så tung som Solen, har knap den dobbelte diameter og lyser 23 gange så kraftigt. Overfladen er omkring 10000°C varm og dens centrum er også varmere end Solens, derfor bruger den sit brændstof hurtigere.
Egenbevægelsen er stor, og i løbet af de sidste 2000 år har den flyttet sig 1½ månediameter på himlen (denne egenbevægelse blev opdaget af Halley (ham med kometen)).
Det klare lys fra Sirius har betydet meget for mange af menneskehedens myter, og ægypterne brugte dens opgang lige før Solens opgang til at indvarsle året samt Nilens oversvømmelse.
Sirius har en ledsager, en hvid dværgstjerne, som blev opdaget i 1862, navnet er Sirius B. Den lyser kun med en lysstyrke på ¼% af Solen, men dens hvide lys må komme fra en overflade der er omkring 8800°C varm og lyse kraftigt, derfor må stjernen være uhyre lille, ca. 2% af Solens diameter eller dobbelt så stor som Jorden. Massen af denne stjerne er omtrent som Solens og dens tæthed er derfor meget stor, 125 kg/cm3.
Forklaringen på denne mærkelige type stjerner er, at det er døde stjerner; stjerner, der har opbrugt al deres brint, og nu skaffer energi ved at trække sig sammen, efter mange milliarder år vil de afkøles og ende som sorte slagger, men stadig med en enorm tæthed.

9,69 lysår fra os ligger en rød dværgstjerne, Ross 154, i retning af Skyttens stjernebillede, den minder om Barnards stjerne, men har dog ikke så stor egenbevægelse.

I stjernebilledet Floden findes en stjerne, epsilon Eridani, kun 10,50 lysår væk. Det er en K2 type i hovedserien, og dermed ikke så forskellig fra vor Sol, den har en lysstyrke på 30% af Solens og en diameter og masse på 90% og 75% af Solens.
Ved en analyse af stjernens bevægelse hen over himlen har det vist sig, at den har en ledsager der kredser om den på 25 år og har en masse på 5% af Solens, ledsageren kan dog ikke ses, den er for lyssvag.

Stjernen Lacaille 9352 findes i stjernebilledet Sydlige Fisk. Det er en rød dværgstjerne af type M2e i afstanden 10,73 lysår. Den minder om vor nabo Proxima Centauri, men lyser dog med 1/85 af Solens lysstyrke.

10,89 lysår fra os ligger en rød dværgstjerne, Ross 128, i retning af Jomfruens stjernebillede, den minder om Barnards stjerne, men har dog ikke så stor egenbevægelse.

I 1838 lykkedes det for første gang (nogenlunde) nøjagtigt at måle afstanden til en stjerne, det var F.W. Bessel der udførte målingen og det var til stjernen 61 Cygni i stjernebilledet Svanen. Det er et dobbeltsystem, som er smuk i kikkert, og afstanden til 61 Cygni A er 11,36 lysår. Stjernen er en orange K5-type med en diameter på 48% af Solens og en masse på 60%. Den lyser kun med 6,5% af Solens styrke.
Uregelmæssigheder i stjernens bevægelse har ført til opdagelsen af en usynlig ledsager, otte gange tungere end Jupiter, muligvis en planet. Den kredser om stjernen på 4,8 år.

Himlens 8. klareste stjerne hedder Procyon og er i stjernebilledet Lille Hund. Afstanden er 11,41 lysår og det er en gullig-hvid F5 stjerne med en overfladetemperatur på 6800°C. Den lyser som 6 Sole, er 2,3 gange større og massen er 1,7 gange større end Solens.
Den har en meget lyssvag ledsager, Procyon B, som er en hvid dværgstjerne. Den har, sammenlignet med Solen, en lysstyrke på 0,05%, en diameter på 2%, men en masse på 65%, det giver en tæthed som på Sirius B. De to stjerner kredser en gang om hinanden på 40,65 år.

Stjernen 61 Cygni A havde en synlig ledsager, den hedder 61 Cygni B, og afstanden til den er11,43 lysår. Det er en orange stjerne af type K7 og dens mål er, sammenlignet med Solen, diameter 43%, masse 50% og lysstyrke 3,8%. Den kredser om A-stjernen i stor afstand, et kredsløb tager 653 år.

Flere nabostjerner, afstandene er som ovenfor taget fra satelitten Hiparchos' målinger.

Navn Stjernebillede Afstand i lysår Type
Sig 2398 B Dragen 11,5 M5
Sig 2398 A Dragen 11,64 M4
Grb. 34 Andromeda 11,64 dM2
epsilon Indi Indianeren 11,83 K3
tau Ceti Hvalfisken 11,90 G
Hip 5643 Hvalfisken 12,1 ?
Luyten's stjerne Lille Hund 12,4 ?
Kapteyn's stjerne Staffeliet 12,78 ?
HD 202560 Mikroskopet 12,87 M0
Kruger 60 Cepheus 13,1 dM3