Menuside
Astronomiord
Her er en række astronomiske udtryk forklaret
Erling Poulsen
Aberration
Den forskydning af en stjernes sande sted på himmelkuglen, som skyldes Jordens bevægelse og den endelige lyshastighed. Aberrationsvinklen kan være helt op til 20,5".
Absorptionsspektrum
Et spektrum, som består af en række mørke linier. Grunden er at stof mellem os og lysgiveren opsluger bestemte farver (bølgelængder), hvilke afhænger af stoffets sammensætning.
Akse
En tænkt linie, som et legeme roterer omkring.
Albedo
Et mål for hvor meget lys et ikke lysende legeme reflekterer.
Altazimuth-montering
En kikkertmontering, som gør det muligt at dreje kikkerten i en lodret og en vandret akse.
Antoniadi-skala
Et romertal, der angiver observationskvaliteten.
  1. Perfekt, uden flimren.
  2. Rolige observationer i flere sekunder, men med svag flimren ind imellem.
  3. Moderate observationer, temmelig megen dirren i luften.
  4. Dårligt observationsvejr, megen flimren.
  5. Meget dårligt observationsvejr.
Apertur
Diameteren af åbningen på et optisk instrument.
Apeks
Det punkt i verdensrummet solsystemet bevæger sig hen imod, det ligger i stjernebilledet Herkules.
Aphelium
Det punkt i en planets bane hvor den er længst fra Solen.
Aurora (polarlys)
Joniseret, og derfor lysende, luftmasser nær en planets magnetiske poler. Joniseringen skyldes at elektrisk ladede partikler, fra Solen, bremses i den øvre atmosfære.
Azimuth
Den vandrette vinkel fra nord til et himmellegemes lodrette projektion ned på horisonten.
Binærstjerne
Dobbeltstjerne.
Bueminut
1° deles i 60 bueminutter('), som igen deles i 60 buesekunder(").
Caldera
Vulkansk krater.
Cephide
Variabel stjerne med ret kort periode. Der er en sammenhæng mellem perioden og stjernens lysudsendelse.
Circumpolar stjerne
En stjerne, der er så tæt på himlens poler, at den aldrig går ned. I Danmark er stjernerne i Karlsvognen circumpolare.
Deklination
En stjernes vinkelafstand fra himlens ækvator.
Direkte bevægelse
Et himmellegemes bevægelse fra vest mod øst på himmelkuglen. Det modsatte er retrograd bevægelse.
Dobbeltstjerne
To eller flere stjerner der ses tæt sammen. De kan være fysisk forbundne (tæt på hinanden i rummet), eller bare ligge tæt på samme synslinie.
Dopplereffekt
Den tilsyneladende ændring af bølgelængden, der observeres når bølgeudsenderen og bølgemodtageren ændrer afstand fra hinanden. Når en lyskilde nærmer sig ses lyset forskudt mod blåt, når det fjerner sig bliver det forskudt mod rødt.
Dyrekredsen eller Zodiak
Et bælte omkring Ekliptika, hvor Solen, Månen og alle planeterne ( - Pluto) altid ses. Grunden er at alle Solsystemets større legemer ligger i næsten samme plan.
Efemeride
En tabel som angiver hvor et bevægeligt himmellegeme befinder sig til et givet tidspunkt.
Efterårspunkt
Se Jævndøgn.
Ekliptika
Den tilsyneladende bane mellem stjernerne Solen, i årets løb, bevæger sig gennem.
Ekstinktion
Den svækkelse af himmellegemernes lys, der sker når det passerer atmosfæren; tydeligst når himmellegemet står lavt over horisonten.
Elongation
En planets vinkelafstand fra Solen.
Emissionsspektrum
Et spektrum, som består af lysende linier og bånd. Stammer som regel fra glødende gasser med lav tæthed.
Excentricitet
Et mål for hvor meget en planets bane afviger fra en cirkel.
Fakler (Faculae)
Stærkt lysende pletter på Solens overflade.
Fase
Den tilsyneladende ændring af et himmellegemes form, som skyldes, at det ikke vender hele den solbelyste side mod os.
Flares
Udbrud på Solen eller en anden stjerne.
Flarestjerne
Som regel rødlige stjerner, som har kraftige flares.
Formørkelse
Når et himmellegeme kommer ind i skyggen fra et andet himmellegeme, kaldes det en formørkelse.
Formørkelsesvariabel
En Dobbeltstjerne hvor den ene passerer hen foran den anden, og dermed afskærer dens lys.
Forårspunkt
Se Jævndøgn.
Fotosfære
Den lysende, synlige overflade af Solen.
Frauenhofske linier
De mørke linier i solspektret.
Galakse
En samling af milliarder af stjerner i rummet. Mælkevejen er en galakse.
Gul Dværg
En stjerne som Solen.
Halo
En lysende ring, som en gang imellem kan ses omkring lysstærke himmellegemer, det skyldes lysbrydning i atmosfærens iskrystaller.
Himmelsfæren (Himmelkuglen)
En tænkt kugleskal med Jorden i centrum. Da de fleste himmellegemer er meget langt væk, ser det ud som at de sidder på en kugleskal med os i centrum.
Hvid Dværg
En lille stjerne, som har opbrugt sit "brændstof" og er faldet sammen.
Indre planet
Merkur og Venus, som er tættere på Solen end os.
Inklination
Hældningen af en planets baneplan i forhold til Jordens baneplan.
Jævndøgn
Det tidspunkt hvor Solen passerer himlens ækvator. Det sker omkring 21/3, Forårsjævndøgn, og omkring 23/9, Efterårsjævndøgn. Punkterne på himmelkuglen, hvor det sker, kaldes Forårspunktet (, Vædderpunktet) og Efterårspunktet.
Knudepunkt
Punktet hvor en planets -, komets - eller Månens bane skærer Ekliptika. Man kalder det opstigende k. eller nedstigende k. afhængigt af om himmellegemet bevæger sig fra syd mod nord eller fra nord til syd på himmelkuglen.
Konjunktion
Når en planet ses tæt på en stjerne siges de at være i k. Når de indre planeter er mellem Solen og Jorden siges de at være i nedre k., når de er på den anden side af Solen siges de at være i øvre k. Ydre planeter kan kun komme i øvre k.
Konstellation
En gruppe stjerner på himlen, ofte ensbetydende med stjernebillede.
Korona
Den yderste del af Solens atmosfære. Den kan kun ses under en total solformørkelse.
Kosmisk stråling
Partikler fra det ydre rum som rammer atmosfæren. Partiklerne splittes når de rammer og kun resterne når jordoverfladen. Hvorfra de kommer vides ikke med sikkerhed.
Kosmologi
Læren om Universets store strukturer.
Kromosfære
Den del af Solens atmosfære, der ligger lige over dens synlige overflade.
Kulmination
Når et himmellegeme passerer meridianen. Når det sker nærmest zenit kaldes det øvre k., og længst fra zenit kaldes det nedre k.
Kvasar
Se Quasar
Liberation
En tilsyneladende slingren af Månen, som især skyldes månebanens elipseform. Denne slingren gør at man fra Jorden kan se 59% af Månens overflade, dog kun 50% ad gangen.
Lokalgruppen
Gruppe af ca. 30 galakser, som Mælkevejen er medlem af.
Lunation
Synodisk måned, tiden mellem to nymåner, i gennemsnit 29 dage 12 timer 44 minutter og 2,9 sekunder.
Lysstyrke
Den lysmængde, der udstråler fra en stjerne.
Lysår
Den vejlængde lyset tilbagelægger på et år, ca. 9,46 billioner km.
Magnetosfære
Det område omkring en planet hvor dens eget magnetfelt er fremherskende.
Magnitude
Se størrelsesklasse.
Meridian
Storcirkel på himmelkuglen gennem zenit, nadir og himmelpolerne.
Meteor
En partikel der under lysudsendelse bremses i Jordens atmosfære. Kaldes også stjerneskud.
Meteorit
Et legeme, som trænger gennem Jordens atmosfære, og derfor rammer overfladen.
Nadir
Punktet på himmelkuglen der er lodret under observatøren.
Nebula
Se tåge.
Neutron
En neutral elementarpartikel. Findes i atomkerner.
Neutronstjerner
En stjerne der består af neutroner. Det der er tilbage efter en supernova. Hvis den udsender hurtigt varierende radiopulser kaldes den en pulsar.
Nova
En stjerne som pludselig flammer op.
Objektiv
Den lyssamlende forreste linse i en linsekikkert.
Okkultation
Når et himmellegeme bevæger sig ind foran et andet og dækker det. En solformørkelse er en okkultation.
Okular
Den linse der er nærmest øjet i en kikkert.
Opposition
En planets placering når den, set fra Jorden, står modsat Solen.
Parallakse
En genstands tilsyneladende vinkelforskydning, når den iagttages fra to forskellige steder.
Perihelium
Det punkt i en planets bane, hvor den er nærmest Solen.
Planetarisk tåge
En skal af udslynget gas om en hvid dværgstjerne, stjernen får tågen til at lyse.
Poler, himlens
De to punkter på himmelkuglen, hvor Jordens rotationsakse skærer den.
Protuberans
Glødende gas, der slynges højt op over Solens overflade.
Præcession
Himmelpolernes langsomme bevægelse, skyldes langsom ændring af jordaksens retning.
Pulsar
Se neutronstjerne.
Quasar
Stjernelignende, men meget fjernt, objekt, muligvis et forstadium til en galakse.
Radialhastighed
Et himmellegemes hastighed langs synslinien.
Radiant
Det punkt på himlen, hvor en meteorsværm synes at udgå.
Rektascension
Himmelkoordinat. For et himmellegeme er det den tid der går fra forårspunktets kulmination til legemets kulmination.
Retrograd bevægelse
Et himmellegemes bevægelse fra øst mod vest.
Roche-grænse
Den mindste afstand et legeme kan have i kredsløb om et andet legeme uden at blive brudt i stykker af tyngdekraften. Den er ca. 2,44×centrallegemets radius.
Rød Kæmpe
Et stadium i en stjernes udvikling.
Seyfert-galakse
En galakse med meget lysstærk kerne. Ofte en kraftig radiokilde.
Siderisk omløbstid
Tiden for et omløb om et centrum (f.eks. Solen) i forhold til stjernehimlen.
Skudsekund
Indtil 1972 var et sekund deffineret som en lille brøkdel af året, men efter at atomure blev almindelige blev deres større nøjagtighed mere velegnet til at deffinere et sekund. Jordens omløb af Solen er lidt unøjagtig og da det almindelige år (med dets dage, timer, minutter og sekunder) gerne skulle passe med rotationen, som bremses af Månen, er det nødvendigt at indskyde et ekstra sekund en gang i mellem, så ikke alle minutter er på 60 sek. For øjeblikket drejer Jorden i gennemsnit en gang rundt i forhold til Solen på 24 timer 0 minutter og 0,002 sekunder, da urene derfor går lidt for langsomt er det nødvendigt at indskyde et ekstra sekund med 450 til 500 dages mellemrum for at fastholde middag til et tidspunkt hvor Solen er ca. i syd.
Solvind
Ladede partikler, der farer ud fra Solen.
Sort Hul
Det der er tilbage af en tung stjerne efter dens endelige sammenbrud.
Spektroskopisk Dobbeltstjerne
En dobbelt stjerne, som ikke kan adskilles i kikkert, men som viser sin dobbelthed ved regelmæssig dopplerforskydning af spektrallinierne.
Spektrum
Gengivelse af lys, eller anden stråling, med de enkelte bølgelængder adskilt.
Størrelsesklasse
Mål for en stjernes lysstyrke. Man skelner mellem tilsyneladende s. og absolut s., den første er den direkte målte, den anden er den tilsyneladende s. hvis stjernen var i afstanden 10 pc eller 32,26 lysår, derved bliver den absolutte s. et mål for stjernens lysudsendelse. Den tilsyneladende størrelsesklasse er defineret ved m=k-2,5*log(denmålte lysflux), hvor k er valgt sådan at stjerner der nettop kan ses med det blotte øje har m=6, derved fås stort set de samme størrelsesklasser som i oldtidens kataloger. En størrelsesklasse forskel på 1 svarer til en fluxforskel på 2,512.
Superkæmper
Særlig tunge stjerner når dette stadie i slutningen af deres levetid.
Supernova
Når kernen af en superkæmpe løber tom for "brændstof" falder den sammen, derved frigøres en mængde tyngdeenergi, som får stjernen til at blusse voldsomt op, det kaldes en supernova.
Synodisk omløbstid
Tiden for et omløb af Månen eller en planet i forhold til Solen.
Søger
En lille kikkert, anbragt på en større, som bruges til at finde objekter på himlen.
Terminator
Skillelinien mellem den belyste og den ikke belyste del af en måne eller planet.
Transit
Et himmellegemes passage tværs hen over en observatørs meridian. Et mindre legemes passage hen over en planetskive.
Tusmørke
Der er tre typer tusmørke, men de varer forskelligt.
Borgerligt tusmørke er det når Solen er mellem 0° og 6° under horisonten.
Nautisk tusmørke er det når Solen er mellem 6° og 12° under horisonten.
Astronomisk tusmørke er det når Solen er mellem 12° og 18° under horisonten. Om sommeren i Danmark er der en periode hvor Solen aldrig kommer 18° under horisonten, så taler vi om "de lyse nætter".
Tæthed
Massefylde, massen af en volumenenhed, f.eks. g/cm3.
Tåge
Sky af stof og gas i det interstellare rum.
Undvigelseshastighed
Den mindste hastighed et lille legeme skal have, for at kunne undslippe et større legemes tyngdekraft, og dermed kunne forsvinde ud i rummet.
Van Allen bælter
Nogle områder omkring Jorden, hvor elektrisk ladede partikler indfanges og accelereres af Jordens magnetfelt.
Variabel stjerne
En stjerne hvis lysstyrke varierer.
Ydre planeter
Planeter, der er længere væk fra Solen end Jorden.
Zenit
Punktet på himmelkuglen der er lodret over observatøren.
Zodiakallys
Et kegleformet lys, som kan ses over horisonten kort før solopgang og efter solnedgang. Det skyldes refleksion af sollys i støv, der befinder sig omkring Ekliptika.
Ækvator, himlens
Jordens ækvators projektion ud på himmelkuglen.
Ækvatorial-montering
En kikkertmontering, som gør det muligt at dreje kikkerten i en akse parallel med Jordens akse (timeaksen) og en akse vinkelret på denne (ækvator). Denne montering gør det muligt at følge et himmellegeme ved kun at skulle dreje i timeaksen.
Ångstrøm
Nu sjælden benyttet måleenhed for lysbølgelængder, 1Å=10-10m.