Jorden er en snurretop, og da den ikke er
helt kugleformet vil
Solen og Månen trække skævt i den. Derfor drejer Jordens
rotationsakse langsomt rundt i rummet.
For øjeblikket peger aksen mod halespidsen af stjernebilledet
Lille Bjørn, og den stjerne der er dér, kalder vi for
Polarstjernen. Søfolk har i århundreder brugt stjernen til at
finde nord med; vikingerne kaldte den for ledestjernen.
Det tager jordaksen ca. 26000 år at komme en hel omgang
rundt, så i historisk tid har bjørnens halespids været god til at finde
nord med; men går vi længere tilbage har himlens nordpunkt
ikke været i nærheden af en stjerne.
Astronomerne i oldtiden brugte Solens årlige bane på
himmelkuglen (Ekliptika) til at fastlægge stjernernes position
med. I nyere tid er himlens ækvator blevet brugt på samme
måde. I begge metoder har nulpunktet for
positionsbestemmelsen været de to storcirklers ene
skæringspunkt ( , forårspunktet).
Men på grund af jordaksens drejning vil forårspunktet dreje en
gang rundt i forhold til stjernerne per 26000 år. Vi har altså et
nulpunkt der ændrer sig, og derfor vil alle stjerners koordinater
ændre sig med tiden. Det har selvfølgelig den praktiske
betydning for stjernekort- og stjernetabelfabrikanter, at der
hele tiden må udgives opdaterede værker.
Dyrekredsen
Allerede i oldtiden opdelte
astronomerne Solens årlige
storcirkel i tolv dele, som hver fik navn efter det stjernebillede
der var udfor tolvtedelen. Således at Solen var i samme
stjernebillede på samme dato år efter år. Mange af billederne er af
dyr, deraf navnet.
Der har været fremført, at det måske har forholdt sig omvendt;
det område Solen var i når det var regntid blev kaldt
Vandmanden, Solens sted under jagttiden kaldtes Skytten,
Solens sted ved høsttid kaldtes Kornneget (senere Jomfruen,
hun har stadig et neg i hånden) osv. Altså Dyrekredsen er en kalender.
Det første stjernebillede Solen var i efter at have passeret
forårspunktet var omkring vor tidsregnings begyndelse, hvor astrologi
var meget udbredt,Vædderen, så kom Tyren osv. I vor tid har
præcessionen flyttet Solens sted om foråret til et sted mellem Fisken
og Vandmanden, men af traditionelle grunde kalder man stadig den første
tolvtedel efter forårspunktet for Vædderen. Er man altså født i
Vædderen (soltegnet) har Solen været i stjernebilledet Fisken ved
fødslen.
Liste over hvilket stjernebillede Solen
bevæger sig igennem i løbet af året:
Vædderen fra 19/4 til 14/5
Tyren fra 14/5 til 21/6
Tvillingerne fra 21/6 til 21/7
Krebsen fra 21/7 til 11/8
Løven fra 11/8 til 16/9
Jomfruen fra 16/9 til 31/10
Vægten fra 1/11 til 23/11
Skorpionen fra 23/11 til 30/11
Slangeholderen (Ophiuchus) fra 30/11 til 18/12
Skytten fra 18/12 til 20/1
Stenbukken fra 20/1 til 16/2
Vandmanden fra 16/2 til 12/3
Fiskene fra 12/3 til 19/4
Det skal bemærkes at Solen i dag bevæger sig gennem 13 stjernebilleder,
og at datoerne kan svinge en dag fra år til år.
Et
planetarieprogram der kan gås på opdagelse i.
|
