Tyren
Erling Poulsen
 
I oldtiden varslede
Solens møde med stjernebilledet Tyren forårets begyndelse, det såkaldte
forårsjævndøgn.
Tyrekulter var der mange af: Den ægyptiske farao omtales som den evige
tyr, og i Mitraskulten, der i de første århundreder var en alvorlig
konkurrent til Kristendommen, spillede tyren en central rolle.
Andre kulturer så andre billeder på himlen, vikingerne så f. eks.
trekanten af stjerner nær tyrens øje som et ulvegab.
Syvstjernen
I tyrens nakke findes en lille tæt gruppe stjerner. Nogle så dem som
Guds hånd, men her i Norden hed de først Frejas høns, senere Marias
høns; måske er det dem der har givet navn til Mariehønen.
Billedet ligger til højre for Orion.
1) Aldebaran (ledsageren), er en rød kæmpestjerne, den er 40 gange
større end Solen og ligger 68 lysår væk.
2) El Nath (stangeren), er 300 lysår væk og lyser som 1700 sole.
3) Syvstjernen, en åben stjernehob, der er ca. 380 lysår væk.
Yderligere litteratur:
Burnham's Celestial Handbook
Fremads Stjerneatlas.
Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.
Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.
Himlens billedbog, E Juul Clausen.
Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.
Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.
Stjernehimlen, Henry Nørgaard.
Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.
|