Uddrag
af Observatoriets journal skrevet af Matthias Bugge
(astronomiprofessoren Thomas Bugges søn og observator ved Rundetaarn)
transskriberet af Axel V. Nielsen og udgivet i Nordisk Astronomisk
Tidsskrift 1925 side 5., indscannet af Erling Poulsen.
1807
16
Augusti, Da et Bombardement befrygtes af den for Kjøbenhavn
liggende Engelske Krigsflaade, og af den Staden belejrende Engelske
Arme, ere de af Observatoriets Instrumenter, som kunne flyttes,
nedtagne og henflyttede til Værelserne under Hvælvingen. Endnu staae
paa Observatoriet Muralqvadranten, Transitinstrumentet og det Engelske
Uhr. Af denne Aarsag og formedelst mange andre nødvendige
Beskjæftigelser blive de astronomiske Observazjoner i nogen Tid
indstillede.
26
Augusti, Transitinstrumentet og det Engelske Uhr ere nu ogsaa,
nedflyttede.
Da
Observatoriet ikkuns ved overordentligt Held er undsluppet den
overhængende Fare, hvormed Bombardementet af den Staden belejrende
fjendtlige Engelske Landmagt og den derved foraarsagede Ildebrand
truede det, vil saa meget heraf, som angaaer Observatoriet, kunne
fortjene her at anføres. Bombardementet begyndte d. 2. September Kl. 7
om Aftenen, og varede indtil d. 5. Septbr, om Middagen. Uagtet Fienden
meget sigtede efter det astronomiske Taarn og Observatoriet, og vist
har kastet over 400 Bomber derefter, er dog ikke en eneste hel Bombe
falden derpaa. Derimod have Bomberne paa 5 Steder tørnet paa Taarnets
Mur, og udslaget nogle Stene, og i et af Portnerens Værelser imod Nord,
under den anden Hvælving, slaaet en Revne i Gevælvten over Vinduet, som
dog ikke er betydelig. Paa det Øverste af Taarnet ere 3 Stykker
150-pundige Bomber faldne, uden at have gjort anden Skade, end slaaet
et Hul paa Gevælvtens Kobbertag. Observatoriet selv er aldeles
ubeskadiget. Endskjønt Observatoriet vel havde undgaaet Bomberne, stod
det derimod i større Fare ved den af disse foraarsagede Ildebrand, som,
stedse nærmede sig mere. Natten imellem d. 5. og 6. Septbr. brændte
Skidenstræde (Krystalgade), lille Kjøbmagergade og endel af
Landemærket. Vinden bar, om Aftenen d. 5. Septbr. lige paa det
astronomiske Taarn og store Ildfunker regnede ned over det, hvorved
Trægulvet paa det Øverste af Taarnet fattede Ild, som dog strax blev
slukket. Det blæste temmelig stærkt, og Røgen af de brændende
Bygninger, som slog ind i Taarnet, var næsten qvælende; Taarnet selv
var pakket fuldt af Flyttegods, og ingen Redning var at vente, naar
dette, enten af Funker eller ved Ild fra det tilgrændsende Kirkeloft og
Bibliothek, kom i Brand. Lykkeligvis drejede Vinden sig ud paa Natten
til Sydvest, og formindskede Faren, uagtet Heden af de ligeover for det
astronomiske Taarn brændende Bygninger var saa stærk, at Oliefarven,
hvormed Vinduerne ere overstrøgne, skjød Bobler, og Træværket,
endskjønt det idelig blev kjølet med Vand, var nær ved at fange Ild. Om
Morgenen d. 6. Septbr. var al Fare forbi, og Ilden standset omtrent i
Midten af Landernærket. Ingen af de paa Observatoriet værende
Instrumenter ere ved denne Lejlighed bortkomne eller beskadigede. Dog
brændte tilligemed Hr. justitsraad Bugge's Gaard et Observatoiiet
tilhørende 2 Fods Gregoriansk Teleskop af Passement (Franskmanden
Passement), de Manheimske meteorologiske Instrumenter (Det
Pfalz‑Bayerske (eller Marmheiniske) meteorologiske Selskab, hvoraf
Bugge var Medlem, uddelte meteorologiske Instrumenter til sine Medlemmer),
alle Observatoriets meteorologiske Observazjoner indtil 1798,
Kobberpladen til de meteorologiske Schemata og de astronomiske
Observazjoner fra 17-- til 17-- samt Bode's astromiches Jahrbuch
fra 1777 til 1797, Hells Ephermerides astronomicæ 1777‑1797 og Nautical
Almanac 1777 til 1797.
30
September, Instrumenterne og Uhrene ere nu igjen opsatte paa
Observatoriet, undtagen den Bordaske Sirkel og Transitinstrumentet,
hvilke for det første ikke kunne blive opsatte, da de formedelst
Bombardementet ere hensatte i den nederste Hvælving under Taarnet, hvis
Dør er tilmuret og bliver ikke aabnet, førend i Begyndelsen af
November, fordi paa samme Sted adskillige Manuskripter og, andre Sager,
Universitetsbibliotheket tilhørende, ere bevarede, som ikke kunne
bortflyttes forinden den overnævnte Tid.
|