Fysiske forhold
på forskellige stjerner
Erling Poulsen
Spektral-
typen
De små tal er
en underinddeling
af spektraltyperne |
Over-
fladens
temperatur
i °K (=273+°C) |
Masse
i forh. t.
Solens
1,99 × 1030kg |
Radius
i forh. t.
Solens
695,9 × 103km |
Lys-
styrken
i forh. t.
Solens |
Masse-
fylde
g/cm3 |
| Hovedserien |
| O5 |
45000 |
40 |
18 |
300000 |
0,01 |
| B0 |
28000 |
17 |
7,6 |
13000 |
0,05 |
| B5 |
20000 |
7,1 |
4,0 |
600 |
0,16 |
| A0 |
9000 |
3,5 |
2,6 |
80 |
0,25 |
| A5 |
8000 |
2,2 |
1,8 |
20 |
0,5 |
| F0 |
7400 |
1,8 |
1,35 |
6,3 |
1,0 |
| F5 |
6900 |
1,3 |
1,20 |
2,5 |
1,2 |
| G0 |
6000 |
1,1 |
1,05 |
1,3 |
1,3 |
| G5 |
5400 |
0,93 |
0,93 |
0,79 |
1,6 |
| K0 |
4900 |
0,81 |
0,85 |
0,40 |
2,0 |
| K5 |
4300 |
0,69 |
0,74 |
0,16 |
2,5 |
| M0 |
3500 |
0,48 |
0,63 |
0,063 |
3,2 |
| M5 |
2800 |
0,22 |
0,31 |
0,008 |
13 |
| L0 |
1500 |
0,11 |
0,22 |
0,0008 |
18 |
| S0 |
1000 |
0,08 |
0,15 |
0,000005 |
42 |
| Kæmper |
| G0 |
6000 |
2,5 |
6,3 |
32 |
0,016 |
| G5 |
5000 |
3,2 |
10 |
50 |
0,004 |
| K0 |
4400 |
4,0 |
16 |
100 |
0,0013 |
| K5 |
3700 |
5,0 |
25 |
200 |
0,0004 |
| M0 |
3400 |
6,3 |
43 |
400 |
0,0001 |
| M5 |
3000 |
--- |
--- |
1000 |
------ |
| Superkæmper |
| G0 |
6200 |
10 |
100 |
6300 |
0,000013 |
| G5 |
5300 |
12 |
130 |
6300 |
0,000006 |
| K0 |
4600 |
13 |
200 |
10000 |
0,000002 |
Karakteristika
ved spektraltyperne
| Type |
Spektrallinier |
| O |
Absorptionslinier fra ioniseret Helium
dominerer. Linier fra neutral Helium er svage. Der er et stærkt
ultraviolet continuum. |
| B |
Absorptionslinier fra neutral Helium
dominerer, praktisk taget intet fra ioniseret Helium. Brintlinier
bliver stærkere. |
| A |
Absorptionslinier fra Brint er stærke.
Nogle ioniserede metallinier (Fe, Si og Mg) er stærke, linier fra
ioniseret Calcium bliver stærkere. Få neutrale metallinier. |
| F |
Brintlinier bliver svagere. H og K linier
fra ioniseret Calcium bliver stærkere. Linier fra neutrale metaller
styrkes. |
| G |
Meget svage Brintlinier. H og K linier fra
ioniseret Calcium er stærke. Neutrale metallinier (Fe, Mg og Ca) bliver
stærkere. |
| K |
Både Calcium's H og K linie samt neutrale
metallinier er stærke. Absorptionslinier fra molekyler (f.eks.
Titanoxid) viser sig. |
| M |
Både linier fra neutrale metaller og
molekyler er strærke. I de koldere stjerner er især Titanoxidlinier
dominerende. Vanadiumoxidlinier viser sig. |
| L |
Både linier fra neutrale metaller og
molekyler er strærke. Især er der stærke linier fra Lithium, Natrium og
Kalium. |
| M |
Viser methanlinier. |
Fordelingen af
de 150 stjerner, der ligger under 29 lysår fra Solen
| Lysstyrke i forhold til Solens |
Stjerner i procent |
| 0 - 0,1 |
71% |
| 0,1 - 1 |
18% |
| 1 - 10 |
8% |
| 10 - 100 |
3% |
Det ses at det store flertal af stjerner er meget lyssvage og små af
type K og M i hovedserien.
|