Menuside
Jordens historie

Erling Poulsen

Jorden dannedes samtidig med de andre planeter for 4,56 mia. år siden kort efter at Solen var dannet. Omkring den nydannede Sol var en skive der bestod af gas og støv, støvet samlede sig efterhånden til mindre planetlignende legemer der, når de stødte sammen, dannede planeterne. Da sammenstødene udløste meget energi var Jorden i starten flydende overalt, tyngden fik de tungeste dele, metaller, til at samles i midten og uden omkring dannedes en kappe af smeltet sten.

Da jorden nærmede sig sin nuværende masse blev den ramt af et legeme på størrelse med Mars, det slyngede en mængde stenmateriale ud i rummet og det samlede sig til Månen. Al den varme sammenstødet udløste bevirkede at i 1000 år var atmosfæren fordampet sten. Stenen regnede efterhånden ud af atmosfæren og derpå (10-30 mio. år) bestod atmosfæren især af vanddamp. De ældste sten der er fundet stammer fra for 4,4 mia. år siden, det drejer sig om små bitte krystaller af zircron, og de fortæller at jorden da var dækket af sten og oceaner. De ældste rigtige sten stammer fra for ca. 4 mia. år siden kort før (3,9 mia. år) Saturns og Jupiters omløbstider var i en 2:1 resonans som bevirkede at mange kometer og asteroider bombarderede det indre solsystem, det er fra dette bombardement Månen og Merkur har fået deres arrede udseende, bevægelser i de andre kloders overflade har slettet arrene på de øvrige planeter.

For 3,8 mia. år siden var bombardementet ophørt og fra denne tid er fundet de første tegn på liv, nemlig unormalt indhold af C-13 (en kulstof isotop) i sten fra Grønland, liv foretrækker C-12 og er det tilstede ændres forholdet mellem C-13 og C-12. De første forstenede mikrober findes i sten dannet for 3,5 mia. år siden. De første fik energi ud af at nedbryde stoffer opløst i havet samt rester af brint. I perioden fra 3,4 til 2,7 mia. år siden dannede bakterierne kulhydrater ved at udnytte Solens infrarøde lys i processer der involverede brint, svovlbrinte og ferroioner, ingen ilt endnu. Andre bakterier producerede kulbrinter og de fyldte atmosfæren.

For 2,7 mia. år siden udviklede algearter en mere effektiv fotosyntese hvor det synlige lys blev udnyttet, derved dannedes ilt som var giftigt for de tidligere mikrober, den blev dog fjernet effektivt af ferroioner i oceanerne, og først for 2,45 mia. år siden steg iltindholdet, men så til gengæld hurtigt.

Encellede organismer herskede på Jordens overflade i knap 2 mia. år og ind imellem kom atmosfæren i ubalance, det skete for 2,4 mia. år, 800 mio. år og 600 mio. år siden hvor Jorden blev helt dækket af is og var det i millioner af år, først efter store vulkanudbrud med udledning af kuldioxid (som er en drivhusgas) steg temperaturen igen og isen smeltede.

Flercellede væsner udviklede sig efter den sidste af de alvorlige istider for 600 mio. år siden. Mellem for 530 og 500 mio. år siden foregik en kraftig udvikling af forskellige dyregrupper og ved udgangen af perioden for ½ mia. år siden var næsten alle vi kender i dag udviklet.
Jordens overflade ændrede sig meget kontinenterne flød rundt på det flydende indre som det ses til højre, tallet angiver mio. år siden.

Der har været flere store masseudrydelser af dyrene, den første for 450 mio. år siden og efter den bredte store skove sig over kloden. Siden har der været masseudrydelser for 375, 251, 205 og 65 mio. år siden, grunden kendes ikke, dog synes den sidste at falde sammen med et stort asteroidenedfald.

De første blomsterplanter opstod for 100 mio. år siden.

Nu ville mange nok forvente noget om mennesket, men vi spiller en uendelig lille rolle i Jordens udvikling.