Legeringer.
Rømer viste ikke kun sine praktiske og pædagogiske evner ved
indførelsen af det nye vægtsystem
og valget af tidspunkt for kalenderreformen år 1700. Også hans elever
viste ham stor hengivenhed
(selv om en anekdote fortæller1), at
han engang lod 24 studenter dumpe i træk), der kan nævnes
hans efterfølgere, som professorer i astronomi, Schiwe og Horrebow.
Studerende, som kun havde
perifærisk berøring med ham, nævner ham som en stor læremæster, bl.a.
den dansk-franske læge Winslow, samt præsten Poul Danchel2), der skriver, at han fik adgang til den
fortræffelige vel og
vidtberømte kongelige matematicum Ole Rømer, hans kgl. mayt.
højtbetroede etats etc. etc., hvis
mere end fornøjelige undervisning han med al taknemmelig ydmyghed
brugte udi tvende år.
Et eksempel på hvordan Rømer tilrettelagde
en vejledning i en teknik, så selv ulærde kunne måle
vigtige størelser, kan læses i noterne3).
Det er en beskrivelse af hvordan man på en enkel måde kan
finde sammensætningen af legeringer og andre blandinger.
Teorien bag afsnittet er følgende:
Lad der være givet c vægtdele af en blanding, der består af
stofferne A og B, i blandingen er a vægtdele af A og c-a vægtdele af B.
Når blandingen nedsænkes
i vand tabes qc vægtdele i vægt; c vægtdele af A og B taber henholdsvis
qa og qb vægtdele i vand.
Heraf fås legeringens, A's og B's relative massefylder (i forhold til
vand), de fører til a/(c-a) = (qb-qc)/(qc-qa) eller a/c =
(qb-qc)/(qb-qa); hvis A er guld er man interesseret i antal vægtenheder
A per
24 vægtenheder af legeringen og der fås: Karatvægten =
24*(qb-qc)/(qb-qa).
Der gives et eksempel på anvendelsen: 855 vægtdele guld-kobber
legeringen taber 55 vægtdele
i vand; 855 : 19 (massefylde af guld i forh. til vand) = 45; 855 : 9
(massefylde af kobber i forh. til
vand) = 95; heraf karatvægt = 24*(95-55)/(95-45) = 19 1/5 karat.
For at gøre metoden endnu mere letanvendelig, division var på den tid
meget vanskelig for
almindelige mennesker, opstilles en tabel, her regnes med relative
massefylder på 19.16, 10.45 og
8.96 for henholdsvis guld, sølv og kobber; vægtmængden af legeringen er
sat til 100000. Udfra
en enkel måling af vægttabet i vand, samt en viden om hvilke metaller
der indgår, kan karatvægten
aflæses; der er også anført en tabel så lødigheden (i sekstendedele)
kan aflæses i en sølv-kobber
legering. Derpå anføres en stor tabel4),
den kan bruges hvis blandingsmetallet er en legering af sølv
og kobber, dog skal man kende forholdet mellem de to; han nævner
hvordan dette kan skønnes
udfra farven.
Et helt andet sted i noterne5) tager
Rømer problemet op igen, der angives en grafisk metode til
bestemmelsen, så udregningsarbejdet yderligere minimeres.
Metoden kan også bruges hvis den ene
del af blandingen er lettere end vand; der er eksempler hvor bly er
blandet med voks og træ6).
|
1) Ole Rømers liv og virksomhed, E Phillipsen, Nordisk
Universitetstidstidsskrift 1860, s. 35.
2) Kirkehistoriske Samlinger I, 1889, s. 100.
3) Adv, s. 13ff.
4) Adv, s. 16.
5) Adv, s198.
6)
Adv, s. 201 og 202.
|