Planetariet
Erling Poulsen
Oprindelig stammer Rundetaarns planetmaskine fra Ole Rømers tid i
Paris, omkring 1675, hvor han også konstruerede de maskiner, der i dag
kan ses på Rosenborg. Efter han kom hjem blev maskinen opsat i tårnet
til brug for astronomiundervisning. Maskinen var opsat vandret i loftet
og kunne bevæges med et håndsving.
Ved Københavns brand i 1728 blev maskinen
svært skadet, men den blev dog gjort i stand og genopsat i 1740. Af
pladshensyn fik den i 1822 sin nuværende lodrette placering øverst i
sneglegangen, men da den var for stor blev radius på Jupiter og Saturns
bane halveret. Fra 1822 kunne planetariet bevæges med et håndsving, der
kunne sættes på halvkuglen under selve pladen.
I 1929 blev bagpladen fra 1822 udskiftet og
et urværk blev forbundet med planetmaskinen, så den til stadighed kan
vise planeternes stilling i solsystemet.
Oprindelig har planetariet kunnet vise
solsystemet både efter Tycho- og Copernius verdenssystem, for som
svenskeren Göran Wallerius skriver fra
sit besøg i tårnet 30. sept. 1708: Det curieuseste här viid var,
att denne Machin tilliika repräsenterade Copernicanum och Tychonicum
Systema...
Senest ved genopsættelsen i 1740 blev maskinen lavet om så den kun
viste Det Kopernianske Verdenssystem.
|