Menuside

Præcessionen
eller hvorfor stjernerne hele tiden skifter koordinater. 
af Erling Poulsen
Jorden er en snurretop, og da den ikke er helt kugleformet vil Solen og Månen trække skævt i den. Derfor drejer Jordens rotationsakse langsomt rundt i rummet.
For øjeblikket peger aksen mod halespidsen af stjernebilledet Lille Bjørn, og den stjerne der er dér, kalder vi for Polarstjernen. Søfolk har i århundreder brugt stjernen til at finde nord med; vikingerne kaldte den for ledestjernen.
Det tager jordaksen ca. 26000 år at komme en hel omgang rundt, så i historisk tid har bjørnens halespids været god til at finde nord med; men går vi længere tilbage har himlens nordpunkt ikke været i nærheden af en stjerne.
Astronomerne i oldtiden brugte Solens årlige bane på himmelkuglen (Ekliptika) til at fastlægge stjernernes position med. I nyere tid er himlens ækvator blevet brugt på samme måde. I begge metoder har nulpunktet for positionsbestemmelsen været de to storcirklers ene skæringspunkt (, forårspunktet).
Men på grund af jordaksens drejning vil forårspunktet dreje en gang rundt i forhold til stjernerne per 26000 år. Vi har altså et nulpunkt der ændrer sig, og derfor vil alle stjerners koordinater ændre sig med tiden. Det har selvfølgelig den praktiske betydning for stjernekort- og stjernetabelfabrikanter, at der hele tiden må udgives opdaterede værker.
Dyrekredsen
Allerede i oldtiden opdelte astronomerne Solens årlige storcirkel i tolv dele, som hver fik navn efter det stjernebillede der var udfor tolvtedelen. Således at Solen var i samme stjernebillede på samme dato år efter år. Mange af billederne er af dyr, deraf navnet.
Der har været fremført, at det måske har forholdt sig omvendt; det område Solen var i når det var regntid blev kaldt Vandmanden, Solens sted under jagttiden kaldtes Skytten, Solens sted ved høsttid kaldtes Kornneget (senere Jomfruen, hun har stadig et neg i hånden) osv. Altså Dyrekredsen er en kalender.
Det første stjernebillede Solen var i efter at have passeret forårspunktet var omkring vor tidsregnings begyndelse, hvor astrologi var meget udbredt,Vædderen, så kom Tyren osv. I vor tid har præcessionen flyttet Solens sted om foråret til et sted mellem Fisken og Vandmanden, men af traditionelle grunde kalder man stadig den første tolvtedel efter forårspunktet for Vædderen. Er man altså født i Vædderen (soltegnet) har Solen været i stjernebilledet Fisken ved fødslen.

Liste over hvilket stjernebillede Solen bevæger sig igennem i løbet af året:
Vædderen fra 19/4 til 14/5
Tyren fra 14/5 til 21/6
Tvillingerne fra 21/6 til 21/7
Krebsen fra 21/7 til 11/8
Løven fra 11/8 til 16/9
Jomfruen fra 16/9 til 31/10
Vægten fra 1/11 til 23/11
Skorpionen fra 23/11 til 30/11
Slangeholderen (Ophiuchus) fra 30/11 til 18/12
Skytten fra 18/12 til 20/1
Stenbukken fra 20/1 til 16/2
Vandmanden fra 16/2 til 12/3
Fiskene fra 12/3 til 19/4
Det skal bemærkes at Solen i dag bevæger sig gennem 13 stjernebilleder, og at datoerne kan svinge en dag fra år til år.

Et planetarieprogram der kan gås på opdagelse i.