Billedet blev hos grækerne kaldt Heniochos, den der holder tømmerne, og skal forstås som vognstyreren i en stridsvogn. Hvem af grækernes mange berømte vognstyrere, der hentydes til, er uvist, og der findes flere fortællinger, som kæder billedet sammen med forskellige.
På skulderen har Kusken altid en ged, en mærkelig en at have dér, men det kan skyldes at man tidligere så et stjernebillede der forestillede en ged på stedet. Grækerne så geden som den ged, Amaltheia, som gav Zeus die da han var lille.

1) Capella (geden), er 65 lysår væk og er dobbelt, de to stjerner lyser som henholdsvis 13 og 7 sole, de er for tæt på hinanden til at kunne adskilles i kikkert.
2) Menkalinan (kuskens ryg), er 90 lysår væk og lyser som 90 sole. Den er egentlig dobbelt, og de to stjerner kredser rundt om hinanden på 4 dage, så der er ikke langt imellem dem.

Yderligere litteratur:
Burnham's Celestial Handbook
Fremads Stjerneatlas.
Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.
Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.
Himlens billedbog, E Juul Clausen.
Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.
Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.
Stjernehimlen, Henry Nørgaard.
Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.