Dronning Cassiopeia sidder på sin tronstol ved siden af kong Cepheus, han regerede i Etiopien. Hun pralede med, at hendes kønne datter Andromeda var flottere end neriderne, havguden Nereus døtre. Derfor blev havuhyret Cetus sendt ud for at hjemsøge deres rige.
Den eneste redning var at lænke Andromeda til klipperne, så hun kunne blive uhyrets bytte. Men helten Perseus kom til hjælp, han havde netop dræbt heksen Medusa, og af hendes blod var vingehesten Pegasus opstået.
På Pegasus' ryg kom Perseus, og med Medusas afhuggede hoved forvandlede han Cetus til et klipperev.

1) Alderamin (højre arm), det er en kæmpestjerne i en afstand af 52 lysår og en lysstyrke på 23 sole. Stjernen roterer usædvanlig hurtigt, og vil blive polstjerne omkring 7500 e. Chr p.gr.a. Jordens præcession.
2) Alfirk (arnen), er i virkeligheden en dobbeltstjerne i en afstand af 600 lysår; hovedstjernen lyser som 2000 sole og den lille ledsager som 25 sole.
3) El Rai (Fårehyrden), er 50 lysår væk og lyser som 11 sole, den bliver polstjerne om allerede 2000 år.
4) Stjernen (Delta Cephi) er en af de berømteste variable stjerner, med en periode på 5 d. 9 t. Den pulserer (skifter størrelse), når den er mindst er den varmest og lyser mest. Stjernen er ca. 1000 lysår væk og lyser (når den er kraftigst) som 3300 sole.
Den har givet navn til Cephide-stjernerne, som er en type stjerner hvor perioden og energiudsendelsen afhænger af hinanden. Kan man måle perioden, kender man den sande lysstyrke; nu kan en sammenligning med den tilsyneladende lysstyrke give afstanden til stjernen. Cephider bruges tit til at måle afstande til andre galakser.

Yderligere litteratur:
Burnham's Celestial Handbook
Fremads Stjerneatlas.
Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.
Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.
Himlens billedbog, E Juul Clausen.
Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.
Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.
Stjernehimlen, Henry Nørgaard.
Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.