Herkules
Erling Poulsen
Den græske sagnhelt,
Herkules, var søn af guden Zeus og den dødelige
Alkmene. Dette blev Zeus kone Hera selvfølgelig vred over, og hun
forpurrede fødslen, så Herkules kom først til verdenen på den fjerde
dag i den tiende måned. Selv lige efter fødslen prøvede Hera at få
hævn, hun sendte to slanger til vuggen, men dem kværkede den spæde.
Da han blev voksen ville han rejse til Argos, hvor hans slægt stammede
fra, men kongen dér, fætteren
Eurystheus, betingede sig, at først skulle Herkules udrydde alle de
uhyrer, der hjemsøgte landet.
Det blev i alt til tolv bedrifter, som helten klarede på snedigste vis.
Hans endeligt var sørgeligt, han var blevet forelsket i den skønne
Iole, hvilket hans kone Deianira var ked af; for at vinde ham tilbage
smurte hun en kjortel med Kentaurens blod, i den tro at det var et
elskovsmiddel, men da Herkules tog kjortlen på, åd blodet sig ind i
hans hud, og gav ham ulidelige smerter. Han lagde sig på bålet for at
blive smerten kvit, men guderne tager ham og fører ham til Olympen,
hvor han fik
Hebe, gudinden for evig ungdom, til hustru. For at mindes denne
heltegud blev han sat på himlen.
1) Ras Aalgethi (en knælende mands
hoved), er en meget stor stjerne, dens diameter er 400 gange større end
Solens, afstanden til den er 430 lysår.
2) Kornephoros, er 105 lysår væk og lyser som 65 sole.
3) Sarin, er omkring 95 lysår væk og lyser som 40 sole.
4) M-13, er den nordlige himmels flotteste kugleformede stjernehob, den
kan ses som en rund tågeklat i mindre kikkerter, og i større bliver den
opløst i tusindvis af stjerner.
Yderligere litteratur:
Burnham's Celestial Handbook
Fremads Stjerneatlas.
Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.
Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.
Himlens billedbog, E Juul Clausen.
Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.
Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.
Stjernehimlen, Henry Nørgaard.
Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.
|