Menuside
Orion
Erling Poulsen

Orion blev skabt som gæstegave til en fattig barnløs bonde af havguden Poseidon og Zeus. Jagtens gudinde Artemis opdrog Orion til en vældig jæger. Orion jagede sammen med sine to hunde efter harer, Artemis elskede hareblod.
Men Orion blev overmodig og udfordrede Artemis; hun turde ikke tage udfordringen op og lod en skorpion dræbe Orion. Som tak satte hun skorpionen på himlen. Men Zeus satte også Orion på himlen, således at Orion går ned i vest, når Skorpionen står op i øst. Så skulle han være sikret en anden gang.
Ved siden af stjernebilledet Orion satte Zeus hans to jagthunde og under er stjernebilledet Haren.

1) Betelgeuse (kæmpens armhule), er en rød superkæmpestjerne. Det er en stjerne i slutningen af sit livsløb, den pulserer uregelmæsigt og har en utrolig lysstyrke (den lyser som 14000 sole, når den lyser mest og som 7600 når den er svagest). Det lys vi i dag modtager fra Betelgeuse, udsendte den da Tycho Brahe opdagede sin "nye stjerne", så langt væk er den (427 lysår).
2) Rigel (benet), som sidder i Orions højre knæ er også lysstærk. Nyere målinger viser at den er 773 lysår væk (det lys vi modtager i dag blev udsendt da Valdemar Sejr var konge i Danmark). Overfladen er 12000 grader varm og den udsender 57000 gange så meget energi som vores sol.
3) Bellatrix (Amazonestjernen), er 470 lysår væk og lyser som 4000 sole.
4) Mintaka (bæltet), er 1500 lysår væk og lyser som 20000 sole.
5) Alnilam (perlebæltet), er 1600 lysår væk og lyser som 40000 sole.
6) Alnitak (bælte), er 1600 lysår væk og lyser som 35000 sole.
De hører alle til et stort område i rummet hvor en mængde nye stjerner fødes.
7) Midt i området findes Oriontågen, M-42, en gas og støvtåge. Nydannede stjerner får skyen til at fluouresere, så vi herfra ser en forrevet sky på himlen. De store nye stjerner udsender det meste af deres energi som ultraviolet lys, når det rammer gassen bliver det til synligt lys.

Yderligere litteratur:
Burnham's Celestial Handbook
Fremads Stjerneatlas.
Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.
Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.
Himlens billedbog, E Juul Clausen.
Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.
Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.
Stjernehimlen, Henry Nørgaard.
Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.