Orion
Erling Poulsen
Orion blev skabt som
gæstegave til en fattig barnløs bonde af havguden Poseidon og Zeus.
Jagtens gudinde Artemis opdrog Orion til en vældig jæger. Orion jagede
sammen med sine to hunde efter harer, Artemis elskede hareblod.
Men Orion blev overmodig og udfordrede Artemis; hun turde ikke tage
udfordringen op og lod en skorpion dræbe Orion. Som tak satte hun
skorpionen på himlen. Men Zeus satte også Orion på himlen, således at
Orion går ned i vest, når Skorpionen står op i øst. Så skulle han være
sikret en anden gang.
Ved siden af stjernebilledet Orion satte Zeus hans to jagthunde og
under er stjernebilledet Haren.
1) Betelgeuse (kæmpens armhule), er
en rød superkæmpestjerne. Det er en stjerne i slutningen af sit
livsløb, den pulserer uregelmæsigt og har en utrolig lysstyrke (den
lyser som 14000 sole, når den lyser mest og som 7600 når den er
svagest). Det lys vi i dag modtager fra Betelgeuse, udsendte den da
Tycho Brahe opdagede sin "nye stjerne", så langt væk er den (427 lysår).
2) Rigel (benet), som sidder i Orions højre knæ er også lysstærk. Nyere
målinger viser at den er 773 lysår væk (det lys vi modtager i dag blev
udsendt da Valdemar Sejr var konge i Danmark). Overfladen er 12000
grader varm og den udsender 57000 gange så meget energi som vores sol.
3) Bellatrix (Amazonestjernen), er 470 lysår væk og lyser som 4000 sole.
4) Mintaka (bæltet), er 1500 lysår væk og lyser som 20000 sole.
5) Alnilam (perlebæltet), er 1600 lysår væk og lyser som 40000 sole.
6) Alnitak (bælte), er 1600 lysår væk og lyser som 35000 sole.
De hører alle til et stort område i rummet hvor en mængde nye stjerner
fødes.
7) Midt i området findes Oriontågen, M-42, en gas og støvtåge.
Nydannede stjerner får skyen til at
fluouresere, så vi herfra ser en forrevet sky på himlen. De store nye
stjerner udsender det meste af deres energi som ultraviolet lys, når
det rammer gassen bliver det til synligt lys.
Yderligere litteratur:
Burnham's Celestial Handbook
Fremads Stjerneatlas.
Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.
Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.
Himlens billedbog, E Juul Clausen.
Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.
Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.
Stjernehimlen, Henry Nørgaard.
Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.
|