Fiskene
Erling Poulsen
Fra Jorden ses Solen i
årets løb bevæge sig en gang rundt på himmelhvælvingen.
Stjernerne langs dens vej har siden oldtiden især symboliseret dyr, men
den gennemløber også fire menneskelige stjernebilleder.
Dyrekredsen er en meget gammel kalender.
Når sumererne i oldtidens Irak så Solen stå op, lige efter
tilsynekomsten af Vandmandens stjernebillede i øst, varslede det
regntidens begyndelse. Det gør det ikke mere, for Jordens akse og
dermed årstidernes stjernebilleder har ændret sig. Efter regntiden var
floderne fulde og det var tid for fiskene, Fiskenes stjernebillede.
Når Solen, landbrugets hersker, brændte midt på sommeren, stod
stjernebilledet for dyrenes konge, Løven, op med den.
Og når den varme tid var ovre, varslede Solens opgang med
stjernebilledet Kornneget høstens komme.
Senere kaldtes Kornneget for Jomfruen. Ofte ses hun afbildet med et neg
i hånden.
Græske myter beretter, at guden Aphrodite (Atargatis i Syrien) og
hendes søn Cupid blev forfulgt af uhyret
Typhon. For at undslippe forvandlede de sig til fisk og svømmede bort i
floden Eufrat; for ikke at blive væk fra hinanden bandt de deres haler
sammen. Hyginus fortæller omkring 200 AD, at det er derfor syrerne ikke
spiser fisk.
I Urfa (SØ Tyrkiet) blev Atargatis dyrket i oldtiden, og her er stadig
damme med hellige fisk, men i dag bliver de knyttet til en historie om
Abraham.
1) Hamal i Vædderen.
2) Sirrah i Andromeda.
3) Al Rischa (snoren), er den mest lysstærke stjerne i Fiskene, men
alligevel er den ret svag. Det er en
dobbelstjerne, der kan adskilles i en mellemstor kikkert, de ligger i
en afstand af 130 lysår.
Yderligere litteratur:
Burnham's Celestial Handbook
Fremads Stjerneatlas.
Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.
Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.
Himlens billedbog, E Juul Clausen.
Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.
Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.
Stjernehimlen, Henry Nørgaard.
Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.
|