Tycho skriver selv
at han dyrkede "himmelsk astronomi" lige så ihærdigt som han dyrkede
"jordisk astronomi" og med det mente han lægemiddelfremstilling, på den
tid var man sikker på at himmellegemernes stilling og høsttidspunktet
for lægeurter var forbundne. Og på Uraniborg havde han en rig urtehave,
i kælderen var laboratorium til raffinering og blanding, og han skrev
en del i breve om sin medicinfremstilling. Vi kender dog kun få
recepter fra hans egen hånd, for det fremgår af brevene at han ville
holde den form for forskning hemmelig i modsætning til astronomien.
Han bliver i artiklen kaldt for alkymist og det er rigtig nok, men der
var mange sider af alkymien og der findes intet der tyder på at han har
forsøgt sig med guldmageri (det er nok det de fleste tænker på når de
hører ordet) i modsætning til sin søster Sofie, som brugte en hel del
af sin formue i forsøget på at fremstille det ædle metal billigt. I dag
ved vi at man kan lave guld, men fremstillingsprisen er meget meget
højere end prisen på naturligt guld, derfor fremstilles det ikke
kunstigt, på Tychos tid mente man udfra opfattelsen af hvordan stoffer
er sammensat at det skulle være muligt.
Især en af opskrifterne (den om epilepsimedicin) virker uhyggelig på os
i dag, men dér synes jeg at man skal tænke på nutidens
transplantationer, hvor et organ fra en død genbruges i en levende; vi
synes det er OK fordi det virker, hvis hans epilepsimedicin havde
virket så ville vi selvfølgelig have brugt den i dag.
Artiklen nedenfor stod i Dansk Tidsskrift for Farmaci 1926/27, der er
enkelte tilføjelser.
Erling Poulsen
TYCHO BRAHES
OPSKRIFTER PAA LÆGEMIDLER
Af Poul Hauberg .
I det forløbne Aar har man ved gentagne
Lejligheder hørt Tale om vor berømte Landsmand, T y c h o B r a h e, og
om hans Ophold og Studier paa Uranienborg. Derimod har man intet hørt
om hans Indsigt i Kemien og hans Fremstilling af Lægemidler.
Han interesserede sig imidlertid i de unge Aar meget for Kemi og
indrettede sig tidligt et kemisk Laboratorium, hvor han arbejdede
ihærdigt sikkert blandt andet i Haab om at kunne fremstille Guld; dette
Studium syslede han med gennem hele sit Liv, ogsaa efter at hans
Interesse for Astronomien var vakt. Det kan nævnes, at hans Søster
Sophie Brahe ogsaa gav sig meget af med Alchymi og Destillerkunst; hun
var gift med Erik Lange, der tillige meget ivrigt hengav sig til
Guldmagerkunsten, hvilket efterhaanden bragte ham til Tiggerstaven.
Desuden har aabenbart flere andre af Slægten haft lignende Interesser,
i al Fald nævnes i vore gamle Lægebøger Raad, der er knyttede til Navne
som Henrik, Jens, Jørgen, Otto og Peder Brahe.
At Tycho Brahe ved sit Arbejde i
Laboratoriet tillige er kommet ind paa at fremstille Lægemidler, er en
velkendt Sag, endnu den Dag i Dag sælges paa Apothekerne Tycho
Brahes Urter og et spirituost Udtræk heraf Tycho Brahes
Tinktur . Om disse og flere andre Midler med hans Navn skal det
følgende give Besked, idet jeg dog maa fremhæve, at Materialet er
samlet fra vore gamle danske Lægebøger samt enkelte medicinske Værker
paa Latin, hvorimod Tycho Brahes egne Bøger og Haandskrifter ikke er
gennemgaaede.
I Thomas
Bartholins Cista medica
findes p. 89-95:
Epistola Nobilissimi Tychonis Brahe Dani
(qvi in Academia Hafniensi docuit) ad Rudolphum
II )
De Elixire Pestilentiali.
I Korthed bestod Elixiren af et Destillat af Theriaca Veneta optima et
vetere , hvortil sattes Sulphur
e cholcotare puro
ter sublimatum, Aloe Myrrha og Crocus
; dernæst Oleum Baccarum Juniperi , qvod purum et in
balneo rectificatum est og Oleum. succini
in balneo ter rursus destillatum . Efter fire Dages Henstand in
tepida digestione filtreredes det og tilsattes Extractum
radicis Angelicæ ,
sale absinthii puro
et essentia carabis albi
, henstod atter i otte Dage og
destilleredes.
Heraf tog man 8-10-12 Draaber i Aqva Prune11æ , Angelicæ
eller Cardobenedicti
. For at gøre den kraftigere kunde
tilsættes Tinctua corallorum
saphyri
et hyacinthi , et margaritarum materiæ resolutæ,
tum qvoqve auri potabilis
.Dette hjalp for Pest, Febre og alle
epidemiske Sygdomme
.
I sarnme Cista medica findes p. 96-109 tre
Lægemidler, som Tycho Brahe havde sendt til Henrik Rantzov i Aaret
1597:
- Pro morbo Epidentico pestilentiale
vel aliis contagiis venenatis tam qvoad præservationem qvam curationem.
- Pro Morbis Epidemicis et huc
pertinentibus.
- Pro morbis cutem et sanguinem
infestantibus; qvalis est scabies, Inveterata Lues veneris,
Elephantiasis, et similes.
Alle tre Opskrifter minder om den
nævnte og er saa udførlige, at en nærmere Omtale skal forbigaaes her.
Elixir Pestilentiale.
Dette Lægemiddel var allerede optaget i Apotheker-Taxten fra 1645 under
Navnet:
Elixir Pestilent. Tychon.,
medens den følgende Taxt fra 1672 benævner
det:
Elixir Tychon. Brahe.
Kompositionen forekornmer i Thomas
Bartholins Dispensatorium Hafniense fra 1658 p. 254.
Elixir Pestilentiale
Tychonis Brahæi Nobilis Dani.
Rp.
Essentiæ Theriacalis mox
describendæ uncias undecim.
Tincturæ Sulphuris Juniperatæ succinatæ unc. unam.
Extracti Angelicæ.
Salis Absynthei.
Essentiæ Carabis albi ãã unciam semis.
(Herefter følger en Anvisning paa,
hvorledes Fremstillingen skal foregaa. Det følgende Præparat er
Essentia Theriacalis ).
Denne Elixir har aabenbart været meget benyttet; af
Hofapotheker-Regnskaberne i Rigsarkivet ser vi, at der den 23.
September 1636 til Børnehuset er leveret Elyxir Thychonis
for 36 Slettedaler og 4 Skilling. Th. Bartho1in omtaler den flere
Gange, f. Eks. i Cista medica og i De medicina Danorum domestica
(Hafnia 1666), bl. a. p. 41:
Elixir pestilentiale Tychonis Brahei onme
contagium per poros corporis certissimo emolumento expellit.
Endvidere nævnes mod Pest p. 165:
Elixir pestilentiale Tychonis Brahei
Atlantis Danici og p. 207:
Et contra pestilentiam Elixir pestilentiale
Tychonis Brahæi Eqvitis Dani Theriacæ præferendum.
I Aaret 1676 havde vi i København en Epidemi af Febre, i hvilken
Anledning det medicinske Fakultet udarbejdede nogle Raad derimod, som
er aftrykt i Bartho1ins Acta medica et philosophica IV (1676) p. 23
under Overskriften:
Consilium Facultatis miedicæ Hafniensis; De
Febre Epidemica grassante præcavenda et curanda. In consistorio Acade-
mico 18. Jan. 1676.
Blandt de sveddrivende Midler her nævnes XV guttas Elixir Tychonis
.
Der kunde endnu nævnes mange Eksempler paa, hvilken Anseelse dette
Middel har opnaaet, men vi vil nu vende os fra den mere videnskabelige
Omtale af Tycho Brahes Lægemidler og undersøge, hvilke Spor disse har
efterladt sig i Folkemedici- nen, som findes nedskrevet i vore gamle
Lægebøger. Hvorvidt de virkelig skyldes Tycho Brahes Syslen med
Lægemidler, eller om blot Traditionen har forlenet dem med hans Navn,
lader sig vel næppe nu afgrøre, men erindres maa det dog, at flere af
dem er nedskrevne i det 17. Aarh. altsaa ikke saa længe efter hans Død
1601.
Tycho Brahes Middel mod Epilepsi.
Dette Lægemiddel findes kun omtalt i et Haandskrift af en vis Børge
Jansen fra 1640 (Rostgaard Saml. 36. 8 ° p. 62-64 paa Universitets
Bibl.) og lyder:
(Contra, Epilepsiam). Samme medicament
Aff velb: Tyge Brae paa Huen.
Rp. Hiernescschallen Aff Itt Mennische, som enten er hengt eller
stieglett, der Alldrig er kommen i Iorden, Men er tørket Imod Sollen,
Leg den paa En heed steen eller Mod En Sagter Kuell Illd och vendt den
offte omkring, At hun bliffuer tør oc Mør, och stød den sma till
puluer, du skalt och haffue goed Agt der paa, At hun Icke bliffuer
formeget brendt, dog skall Mand Agte, Att All fugtighed bliffuer der
aff vdtørket formedellst heden, Tag saa 3 Quintin aff hierneschallen,
Nie sorte pionne Korne, stød dem smaa I En Morter, Jo lenger du støder
det, Joe beder det bliffuer, Skifft det saa, vdj trende papir, vdj
huert lige Megit, saa der kommer vdj huert papir 3 Pione Korner och j
quintin hierneschalle. Och giff det Mennische, der sygen haffuer, 3
dage effter huer Andre alle Morgener fastendis jt papir fulld af samme
puluer paa den tid (hoc non semper potest observarj), som Sygen La
vendell Vand, och Lad hannem siden Alle 8 dage der Effter hand holde
sig Inde i 14 dage och hos eller Offuer intet Rindendis vand gaae Eller
broer, Icke heller Robe Eller Skrige. Och schall denne lægedom Icke
giffuis Nogen i Ny Maane Icke heller, Naar det tegen vederen Regierer.
Et lignende Raad forekommer i mange forskellige Afskygninger, ofte med
Benævnelser som Kong Frederik d.I'stes Raad eller Kong
Christian d. 3'dies Raad mod Faldsot . Det kan saaledes ikke med
Sikkerhed siges, om Tycho Brahe er Opfinder af dette Lægemiddel, der
dog paa flere Punkter adskiller sig fra de andre.
Tycho Brahes Extract.
Thottske Saml. 718. 4° bestaar af en
Lægebog, der for Størsteparten er skrevet 1678; mod Slutningen er med
en anden, næsten samtidig Haand indført følgende Stykke (p. 498-499).
Tycho Brahes Extract.
Aloe - 2 lod
Safran - 1 quintin
Rabarbara – 1 lod
Lerken
svamp - 1 quintin
Zitbahr
Mørhe
Gentian
Theriach Venis af
hver Sort ½ quintin.
Kand koste tilsammen 1 Rixdaler.
Disse Species smaa stødis og slagen udi en Flaske, derpaa Slaais½ Pot
Brendeviin fransk og vel tilbindis, saa settis det enten i Soelen eller
et andet varmt sted, indtil Brendeviinet af Specierne ere gandske røde,
saa sieler mand Brendeviinet igiennem et Støcke tyndt ulden Tøj, at det
bliver gandske klart, dette tages ind udi en Skeefuld brendeviin daglig
dags fastendis 6 a 8 Draaber, saa er Mand dend Dag eller og 24 Timer
fri for Gifft og usund Lufft, Dersom et Menniske bekommer Pest eller og
gifftig Febris, da strax at indtage en heel Skeefuld af forskevne
Extract udi Brendeviinet og svede derpaa, saa nest Guds Hielp bliver
mand Svagheden qvit. Mens dermed at indtage maa aldeelis icke over 24
Timer, effter Svagheden befindis, tilbage holdis, hvilket ved nogle 100
Mennisker ere proberet, og er hiulpet udi slig tilfælde. Det kand og
vel et Barn indgifvis og 16 a 18 Draaber, og enten det er Mands eller
Qvindis Persohner, kand mand indgive dem 1 skeefuld, det skiærer og
Syven og holder aabent Liv.
I et andet Haandskrift fra det 17. Aarh. (Thottske Saml. 204. Fol.)
omtales Brugsanvisningen heraf p. 208:
Tyge Braes Extract schall brugis. Till et
ført Menische schall mand tage 15 eller 16 Draaber i Corbenedicht wand,
Till et barn 5-7-9 Drober ligesont de ere gamle, till sig fastende och
intet soffwe, førend mand faar swet och er tørt, dette schall brugis,
dett første mand befinder sig ont.
I det første af disse Haandskrifter har vi saaledes aabenbart den
ældste kendte Opskrift paa de endnu gængse
Tycho Brahes Urter.
Nu findes Opskriften
herpaa i en Kompositionsbog udgivet af Danmarks Apothekerforening (1909
og 1922), hvortil den er overgaaet fra de tidligere Haandkøbstakster,
der bagi indeholdt forskellige Kompositioner; den lyder efter den
nyeste:
Species Tycho Brahe.
Aloes contusae gr. 480
Fungi Laricis concisi 60
Gummi-resinae Myrrhae contusae 60
Radicis Gentianae concisi 28
Rhizomatis Angelicae concisi 60
- Calami - 60
- Galangae - 30
- Inulae - 60
- Pimpinellae - 60
- Rhei - 30
- Zedoariae - 60
Stigmatum Croci 12
Vil man følge dette Lægemiddel tilbage i
Tiden, opdager man, at det først sent er kommet ind i Rækken af
almindelige Apothekervarer. Ingen af de ældre Farmakopéer (1772-1805
-1840 o. s. v.), ligesaa lidt som Apotheker Taksterne
(1619-1645-1672-1772-1818-1842 o. s. v.), kender noget til denne
Species, ejheller under noget andet Navn. Men hvornaar og hvordan er
den da kommet ind i de nuværende Opskriftsbøger og Takster? Ja
aabenbart har der længe været et almindeligt Folkelægemiddel med dette
Navn, som blev tilberedt efter en eller anden gammel Kompositionsbog i
Apotheket.
I Fr. Hoffmeyer ,
Haandkjøbs-Taxt fra 1865 kaldes den: Species stomachici Tychonis
Brahe og i "Alfabetisk Navnefortegnelse til Brug for Apothekerne
i Danmark" (1869): Species Thyconis Brahe . Endvidere
optages i E. A. Petersens Folkenavne paa Lægemidler
fra 1891:
Tycho Brahes Urter - Species theriacal.
(Spec. ad long vitam Hagers Manuale) . I Virkeligheden er
aabenbart den oprindelige Recept herpaa gaaet tabt, hyorfor rnan blot
har substitueret den med noget andet. Men mon ikke den nævnte
Tycho Brahes Extract fra det gamle Haandskrift maa være identisk
med, eller i hvert Fald ligge den originale Sammensætning nær? Meget
kan tyde derpaa, og ved nærmere Betragtning ser man, at denne gamle
Opskrift minder meget om de nu anvendte Urter særlig dog om Hagers
svenske
Urter .
Tycho Brahes Bitter.
Herom er ikke meget at sige; den tilberedes af Urterne ved Udtræknnig
med fortyndet Vinaand og haves i Regelen færdig paa Apothekerne som
Tinctura Tychonis Brahe .
I Wm. Reymann, Sundheds-Haandbog. Kbh. 1867 findes p. 633:
Wunder.-Kron-Essents............Med nogle
faa andre Ingredientser benævnes den Tycho Brahes Bitter .
Endelig finder vi i den før nævnte "Alfabetiske Navnefortegnelse" fra
1869: Tinctura Tychonis Brahe , hvilket Navn stadig er
bevaret i Haandkøbstaksten.
Sammenholdt med
de først omtalte latinske Recepter, ser vi altsaa, at vor berørnte
Astronom har givet sig af med Tilberedning af Lægemidler, hvoraf det
vigtigste dog har været hans Elixir Pestilentiale ; men at
et Middel mod Pest særlig har beskæftiget ham, er ganske naturligt, da
der paa hans Tid forekom adskillige Pestepidemier, f. Eks. i København
1576-77, under hvilken han mistede sin egen Datter Christina
. |