Menuside
Variable stjerner
Erling Poulsen

Stjerner hvis lysstyrke ikke altid er den samme kaldes variable. Nogle er regelmæssige i deres lysvariationer, nogle er uregelmæssige og nogle er eksplosive. Man underinddeler de variable stjerner i følgende grupper:
Roterende variable.
Pulserende Variable.
Udbruds Stjerner.
Formørkelsesvariable.

Roterende variable
 


 Er stjerner hvis lysstyrke varierer lidt med en periode på ca. en dag. Det formodes at være stjerner hvor overfladen lyser meget uens og som roterer.

Pulserende Variable

Er stjerner der svinger, udvider sig og trækker sig sammen, hovedtyperne:
Cepheider, som er meget lysstærke kæmpestjerner. Periodelængden, som er meget konstant, er mellem en og 50 dage. Der er en meget vigtig sammenhæng mellem deres sande lysstyrke1) og perioden, hvorfor en bestemmelse af perioden, som er let at måle, giver den sande lysstyrke; en sammenligning med stjernens tilsyneladende lysstyrke kan derfor give afstanden. Et typisk eksempel er stjernen Delta Cephi.
Lang-periodiske Variable er røde kæmpestjerner med perioder mellem 75 dage og mere end to år. Perioden for disse stjerner er ikke helt konstant, men kan variere med et par dage. Et typisk eksempel er Mira i Hvalfisken.
Halv-regelmæssige Variable er røde kæmpestjerner hvor perioden er højst uregelmæssig. Et typisk eksempel er Ras Aalgethi i stjernebilledet Herkules.
Irregulære Variable er kæmpestjerner hvor der ingen regelmæssighed er overhovedet. Et typisk eksempel er Betelgeuse i Orion.
RR-Lyræ Stjerner har perioder under en dag: Lysstyrken vokser hurtigt og falder langsomt. Et typisk eksempel er RR-Lyræ, som er en stjerne det kræver kikkert at se.
RV-Tauri Stjerner er kæmpestjerner med flere perioder som er blandet sammen.
Beta Canis Majoris Stjerner er meget lysstærke stjerner; lysstyrken varierer kun lidt og perioden er tydeligst i stjernens spektrallinier. Et typisk eksempel er stjernen Murzam i Store Hund.
Dværg Cephider ligner RR-Lyræ Stjerner, men har kortere perioder og mindre lysvariationer. Et typisk eksempel er CY- Aquarii, hvor variationen, med kikkert, kan erkendes på kun 10 minutter.
Udbruds Stjerner
Er stjerner der viser stor lysstyrkeændring på meget kort tid, ofte kun en enkelt gang. Hovedtyperne:
Supernovaer
Novaer
Som er dobbeltstjerner hvor den ene er en hvid dværg og den anden er så tæt på at stof overføres fra den til dværgen, når en vis mængde stof er samlet på den undergår det en kerneeksplotion, normalt sker det med uregelmæssige mellemrum.
R Corona Borealis Stjerner som er en slags omvendte novaer. Stjernerne er normalt pæne lysstærke kæmpestjerner, men de mister med uregelmæssige mellemrum deres lys, som så vender tilbage efter nogle måneder. Typisk eksempel er R Corona Borealis i Den Nordlige Krone.
Formørkelsesvariable
Er dobbeltstjerner, hvor de to stjerner ligger sådan i rummet, at de, set fra Jorden, gensidigt formørker hinanden. Hovedtyperne:
Algol-systemer er normalt langt fra hinanden, så lyset fra dobbeltstjernen er ret konstant, men med store mellemrum kommer den mørkeste af stjernerne ind foran den anden og lysstyrken falder markant. Et typisk eksempel er stjernen Algol i Perseus.
Beta-Lyræ Stjerner er tæt på hinanden, så tæt at begge stjerner trækkes til ellipsoideform af den andens tidevandskræfter. Perioden er meget noget uregelmæssig. Typisk eksempel er Sheliak i Lyren.
Dværg Formørkelsessystemer er to dværgstjerner, der næsten rør hinanden, perioden er under en dag.
Ellipsoideformede Variable
Det er dobbeltstjerner som ikke formørker hinanden, men de er så nære at de er trukket i ellipsoideform. Da de ikke er kugleformede, vil det overfladeareal vi ser fra Jorden ændre sig, og derfor ser deres lysstyrke ud til at variere. Et typisk eksempel er stjernen Zeta i Andromeda, den ligger nær grænsen til Fiskene.

1) Den sande lysstyrke er et mål for hvor meget stjernen lyser i virkeligheden, af og til med Solens lysstyrke som enhed. Ofte er der i astronomibøger brugt ordet absolut lysstyrke (forkortet Mag.), det er stjernens størrelsesklasse (et mål for hvor meget den lyser set fra Jorden, jo højere tal jo mindre lysstyrke), hvis den var i en afstand af 10 parsec eller 32,59 lysår (1 parsec er den afstand hvorfra middelafstanden mellem Jorden og Solen ses i en synsvinkel på 1" (1/3600°)).
Den tilsyneladende størrelsesklasse (forkortet mag.) er simpelthen et mål for, hvor meget stjernen lyser set fra Jorden.