Variable stjerner
Erling Poulsen
Stjerner hvis lysstyrke ikke altid er den
samme kaldes variable. Nogle er regelmæssige i deres lysvariationer,
nogle er uregelmæssige og nogle er eksplosive. Man underinddeler de
variable stjerner i følgende grupper:
Roterende variable.
Pulserende Variable.
Udbruds Stjerner.
Formørkelsesvariable.
Roterende variable
Er stjerner hvis lysstyrke varierer lidt med en periode på ca. en
dag. Det formodes at være stjerner hvor overfladen lyser meget uens og
som roterer.
Pulserende Variable
Er stjerner der svinger, udvider sig og trækker sig sammen,
hovedtyperne:
Cepheider, som er meget lysstærke
kæmpestjerner. Periodelængden, som er meget konstant, er mellem en og
50 dage. Der er en meget vigtig sammenhæng mellem deres sande lysstyrke1) og perioden, hvorfor en bestemmelse af
perioden, som er let at måle, giver den sande lysstyrke; en
sammenligning med stjernens tilsyneladende lysstyrke kan derfor give
afstanden. Et typisk eksempel er stjernen Delta Cephi.
Lang-periodiske Variable er røde
kæmpestjerner med perioder mellem 75 dage og mere end to år. Perioden
for disse stjerner er ikke helt konstant, men kan variere med et par
dage. Et typisk eksempel er Mira i Hvalfisken.
Halv-regelmæssige Variable er røde
kæmpestjerner hvor perioden er højst uregelmæssig. Et typisk eksempel
er Ras Aalgethi i stjernebilledet Herkules.
Irregulære Variable er kæmpestjerner
hvor der ingen regelmæssighed er overhovedet. Et typisk eksempel er
Betelgeuse i Orion.
RR-Lyræ Stjerner har perioder under en
dag: Lysstyrken vokser hurtigt og falder langsomt. Et typisk eksempel
er RR-Lyræ, som er en stjerne det kræver kikkert at se.
RV-Tauri Stjerner er kæmpestjerner med
flere perioder som er blandet sammen.
Beta Canis Majoris Stjerner er meget
lysstærke stjerner; lysstyrken varierer kun lidt og perioden er
tydeligst i stjernens spektrallinier. Et typisk eksempel er stjernen
Murzam i Store Hund.
Dværg Cephider ligner RR-Lyræ Stjerner,
men har kortere perioder og mindre lysvariationer. Et typisk eksempel
er CY- Aquarii, hvor variationen, med kikkert, kan erkendes på kun 10
minutter.
Udbruds Stjerner
Er stjerner der viser stor lysstyrkeændring på meget kort tid, ofte kun
en enkelt gang. Hovedtyperne:
Supernovaer
Novaer
Som er dobbeltstjerner hvor den ene er en hvid dværg og den anden er så
tæt på at stof overføres fra den til dværgen, når en vis mængde stof er
samlet på den undergår det en kerneeksplotion, normalt sker det med
uregelmæssige mellemrum.
R Corona Borealis Stjerner som er en
slags omvendte novaer. Stjernerne er normalt pæne lysstærke
kæmpestjerner, men de mister med uregelmæssige mellemrum deres lys, som
så vender tilbage efter nogle måneder. Typisk eksempel er R Corona
Borealis i Den Nordlige Krone.
Formørkelsesvariable
Er dobbeltstjerner, hvor de to stjerner ligger sådan i rummet, at de,
set fra Jorden, gensidigt formørker hinanden. Hovedtyperne:
Algol-systemer er normalt langt fra
hinanden, så lyset fra dobbeltstjernen er ret konstant, men med store
mellemrum kommer den mørkeste af stjernerne ind foran den anden og
lysstyrken falder markant. Et typisk eksempel er stjernen Algol i
Perseus.
Beta-Lyræ Stjerner er tæt på hinanden,
så tæt at begge stjerner trækkes til ellipsoideform af den andens
tidevandskræfter. Perioden er meget noget uregelmæssig. Typisk eksempel
er Sheliak i Lyren.
Dværg Formørkelsessystemer er to
dværgstjerner, der næsten rør hinanden, perioden er under en dag.
Ellipsoideformede Variable
Det er dobbeltstjerner som ikke formørker hinanden, men de er så nære
at de er trukket i ellipsoideform. Da de ikke er kugleformede, vil det
overfladeareal vi ser fra Jorden ændre sig, og derfor ser deres
lysstyrke ud til at variere. Et typisk eksempel er stjernen Zeta i
Andromeda, den ligger nær grænsen til Fiskene.
1)
Den sande lysstyrke er et mål for hvor meget stjernen lyser i
virkeligheden, af og til med Solens lysstyrke som enhed. Ofte er der i
astronomibøger brugt ordet absolut lysstyrke (forkortet Mag.), det er
stjernens størrelsesklasse (et mål for hvor meget den lyser set fra
Jorden, jo højere tal jo mindre lysstyrke), hvis den var i en afstand
af 10 parsec eller 32,59 lysår (1 parsec er den afstand hvorfra
middelafstanden mellem Jorden og Solen ses i en synsvinkel på 1"
(1/3600°)).
Den tilsyneladende størrelsesklasse (forkortet mag.) er simpelthen et
mål for, hvor meget stjernen lyser set fra Jorden.
|