GYLDENTAL
Antallet af år, som er forløbet i månecirklen. Findes ved at lægge 1 til årstallet og dividere med 19. Den rest, der fås efter divisionen, er lig med vedkommende års gyldental.
SOLCIRKLEN
Solcirklen anvendes til at fastlægge søndagens placering i året. Et almindeligt år har 52 uger og 1 dag, et sådant år vil altså ende med samme dag som det startede med. Et skudår har 52 uger og 2 dage, det vil altså ende med dagen efter hvilket det startede. Den orden i hvilken ugedagene falder i løbet af 28 år på en bestemt dag i året, er nøjagtig den samme, som i de foregående 28 år. Denne periode kaldes Solcirklen, og dennes talværdi angiver årets placering i denne periode.
Tallet fås ved at lægge 9 til årstallet og finde resten ved division med 28.
SØNDAGSBOGSTAVET
For at betegne dagene i året tildeles hver dag et af bogstaverne A-G, således at 1. jan. får bogstavet A, 2. jan. B osv. Når G nås begyndes forfra med A. Søndagsbogstavet for et givent år er da bogstavet, der findes ved søndagene. I skudår tildeles skuddagen 24. feb. samme bogstav som 23. feb., således at der i skudår forekommer to søndagsbogstaver, ét før og ét efter skuddagen.
Til hver solcirkel hører et bestemt søndagsbogstav, dog skifter listen ved de århundreder hvor skuddagen overspringes.
EPAKT
Angiver antallet af dage fra sidste nymåne forrige år til 1/1, til hvert gyldental hører en bestemt epakt.

En nærmere forklaring på størrelserne kan ses i Observatoriets artikel om kalendermekanik.
Vil du prøve igen?