| 1. januar |
Nytår |
Det nye år fejres |
| Hellig tre kongers søndag* |
Søndagen før
Hellig tre konger (6. januar) |
Festen for de hellige tre er flyttet til denne
søndag, bortfalder dog hvis den falder på 1. januar |
| Septuagesima
|
Niende søndag før Påske |
Navnet betyder 70 fordi den ligger så mange dage
før Påsken |
| Seksagesima
|
Ottende søndag før Påske |
Navnet betyder 60 fordi den ligger cirka så mange
dage før Påsken |
|
Fastelavn* |
Syvende søndag før Påske
|
Indgangen til den 40 dage lange faste (katolsk
tid) |
| Midfaste |
Tredje søndag før Påske |
Egentlig er det torsdagen før der ligger midt i
fasten |
| Mariæ bebudelsesdag |
Anden søndag
før Påske |
Det er egentlig d. 25 marts som ligger 9 måneder før jul, hvilket jo er
meget logisk, men det fejres denne dag |
| Palmesøndag |
Søndag før Påske
|
Indgangen til påskeugen
Markus 11, 1-10, indtoget i Jerusalem |
| Skærtorsdag |
Torsdag før Påske
|
Nadveren indstiftes
Lukas 22,7-23 |
Langfredag
|
Fredag før Påske
|
Jesus bliver henrettet Lukas 23,26-49, det er dog i strid med
Mattæus 12,40. |
Påskedag*
|
Søndag efter 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn
|
Jesus genopstår fra graven
Af hebraisk Passah, overspringelse, Anden
Mosebog kap. 12, en jødisk forårsfest |
| 2. Påskedag |
Mandagen efter Påske |
Jesus viser sig for et par disciple
I forordningen af 20. oktober 1770 fjernes 3.
påskedag |
Store Bededag
|
26. dag efter Påske
|
Her skal tælles normalt da dagen først blev
indført ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686,
på initiativ af Hans Bagger, som var biskop i
Roskilde fra 1675 til 1693, til erstatning for flere tidligere bededage. Oprindelig ringede man med stormklokken aftenen
inden og alle kroer og værtshuse lukkede, derved
kunne folk være ædru på bededagen |
Kristi Himmelfartsdag
|
40. dag efter Påske
|
Når man tæller skal tænkes på at da regelen
indførtes havde man ikke 0, så efter moderne tælling
er det 39 dage.
Markus 16,15,
missionsbefalingen fejres |
Pinsedag
|
50. dag efter Påske
|
Når man tæller skal tænkes på at da regelen
indførtes havde man ikke 0, så efter moderne tælling
er det 49 dage. Der fejres Helligåndens udgydelse
over apostlene og derved kirkens grundlæggelse,
Apostlenes Gerninger kap. 2.
Ordet kommer af det græske pentekoste, som
betyder 50. |
| 2. Pinsedag |
Mandagen efter Pinse |
I forordningen af 20. oktober 1770 fjernes 3.
pinsedag |
| Trinitatis* |
Søndag efter Pinse |
Tiden efter Trinitatis til det nye kirkeår
begynder 1. søndag i advent kaldes også det festløse
halvår, på dagen fejres treenigheden |
| 1. søndag i advent* |
Fire søndage før Juledag |
Kirkeåret begynder. |
| Juledag |
25. december |
Jesus fødselsdag fejres |
| 2. Juledag |
26. december |
I forordningen af 20. oktober 1770 fjernes 3.
juledag |
| Julesøndag |
Søndagen mellem 27. og 31. december, hvis
ingen er bortfalder den |
Indført ved justeringen af
kirkekalenderen i 1992 |
| Søndage |
nummereres efter de med * mærkede |
De meget sjældent forekommende
søndage 6.s.e. H3K og 27.s.e. Trinitatis bruges
ikke.
I stedet bruges hvert år
Sidste søndag efter
H3K og Sidste
søndag i Kirkeåret. |
|
Multireligiøs kalender |
|
Erling Poulsen |