Betlehemsstjernen
Erling Poulsen
Meget er skrevet om den stjerne der skulle have
varslet Jesu fødsel, men den eneste kilde om stjernen er Matteus
evangeliet hvor der står (kap. 2):
v1 Da Jesus var
født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
mænd fra Østerland til Jerusalem
v2 og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans
stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«
v3 Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med
ham.
v4 Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og
spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.
v5 De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved
profeten: «
v6 (Mika kap. 5 v. 1)
»Du, Betlehem i
Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.«
v7 Så tilkaldte Herodes i al
hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen
havde vist sig.
v8 Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje
for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også
jeg kan komme og tilbede det.«
v9 Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de
havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted,
hvor barnet var.
v10 Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.
v11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt
ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til
det, guld, røgelse og myrra.
v12 Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til
Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Da historien om stjernen ikke er nævnt i de andre evangelier er
sandhedsværdien af den lille. Men bortset fra det kan man jo prøve at
koble historien sammen med astronomiske begivenheder der kan have været
grunden til beretningen.
En åbenbar grund til historien om stjernen kan være at astrologien nød
stor anseelse omkring Jesu tid, både i Romerriget og blandt jøder, og
en sammenkobling af fødslen med himmelske fænomener skulle vise Jesu
guddommelige herkomst.
Kronologiske overvejelser
Af Josefus (jødisk præst, der blev taget til fange under Jerusalems
belejring i år 70 evt., under tilfangetagelsen fik han Herodes dagbog
til gennemlæsning) beretning om den jødiske historie fremgår at Herodes
var død år 4 fvt. I Matteus 2,16 står at han for at dræbe den nye konge
beordrer alle børn på 2 år og derunder dræbt, det tyder på at det må
være sket før eller i år 6 fvt. (Da Herodes nu indså, at han var
blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i
hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra
den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.).
I oldkirken blev fødselsdagen fejret på
forskellige datoer, Clemens fra Aleksandria (ca. 200 evt.) fortæller at
nogle fejrede dagen på (hvad der i dag svarer til) 20.maj, andre på 19
eller 20 april, Clemens selv vælger den 18 november år 3 fvt.
I mitrareligionen, som var den tidlige kristendoms største konkurrent i
Romerriget, fejrede man solfesten den 25. december (hvor det var
midvinter i år 45 fvt. da Cæsar indførte den romerske kalender) og
denne dato blev fastsat som fødselsdagen i 500-tallet. I den østlige
del af kristenheden foretrak mange at fejre d. 6. januar, hvor man før
kristendommen havde fejret Dionysius' fødsel, og de armenske kristne
fejrer stadig denne dag som Jesu fødselsdag.
Der er altså frit slag for at finde en dato for et eller andet
astronomisk fænomen der kan have været grunden til beretningen om
stjernen, bare datoen er før år 6 fvt.
Beretningen
Beretningen i sig selv er meningsløs da en stjerne ikke følger med fra
Østen for at bevæge sig hen over et sted i Betlehem og stoppe der;
måske hele beretningen er konstrueret for at stemme med 4. Mosebog:
(kap. 24, 17) En
stjerne opgår af Jacob, et herskerspir løfter sig fra Israel!...Israel
udfolder sin magt...
Oversættelsen af juleevangeliet kan være ukorrekt, da det er svært at
finde dækkende udtryk for græske begreber (som er originalsproget) til
først latin og senere dansk. G. Teres, (The Bible and Astronomy. The
Magi and the Star in the Gospel, Springer, Budapest 2000)
oversætter originalen på følgende måde:
1) Da Jesus var født i Betlehem i Judæa, i Kong Herodes dage, kom nogle
magere fra Østen til Jerusalem
2) og sagde: Hvor er Jødernes fødte konge? For hans stjerne har vi set
i dens aftenopgang og er kommet for at hylde ham.
7) Herodes spurgte dem nøje ud om tiden da stjernen havde vist sig
8) og sendte dem til Betlehem...
9) Og den stjerne som de havde set i dens aftenopgang gik foran dem,
mens den (i frem- og tilbagegang) blev stående oppe (der) hvor barnet
var.
Denne beskrivelse kan gives en astronomisk forklaring.
Astronomisk fortolkning
Først skal de astronomiske begreber forklares.
Når Solen er på himlen kan ingen stjerner ses, men så snart den er gået
ned bliver stjernerne synlige, de stjerner der er på vej til at stå op
i øst ved solnedgang har deres aftenopgang. Fejlen kan hænge sammen med
endelsen i ordet apò anatolôn, som betyder fra østen og flertal
af ordet anatolê, som i bestemt form ental er et astronomisk
udtryk der betyder aftenopgang for en stjerne.
Ordet magere kommer af det persiske ord magush, som er
betegnelsen for det øverste præsteskab i Babylon helt til 1. årh. evt.
Grækerne brugte ordet magoi for lærde.
I Babylon blev astrologien dyrket og de to planeter Jupiter (som symboliserede guden Marduk) og Saturn havde i år 7 fvt. en tredobbelt
konjuktion (kom tæt på hinanden tre gange, noget som forekommer med 973
års mellemrum). Saturn er i nogle tekster knyttet til Israel og som den
7. planet er jødernes sabbat, lørdag, stadig på mange sprog opkaldt
efter denne planet (Saturday).
Den første gang de to planeter kommer tæt på hinanden er i slutningen
af maj, næste gang er den 15.september hvor de stod op samtidig ved
solnedgang (udsigten mod øst lige
efter solnedgang (18:15 Irak zonetid) 15/9-7BC fra Bagdad) og var
på himlen hele natten hvor Marduk og Israels planet fulgtes fra øst til
vest. Deres stilstand mellem stjernerne kunne beregnes til den 12.-13.
november og astrologisk burde noget ske på denne dag. Og fra 15/9 er
der rigelig tid til at drage fra Babylon til Jerusalem og derpå til
Betlehem hvor planeternes frem- og tilbagegående bevægelse stopper den
12. - 13. november.
Så måske er Clemens valg af den 18. november det nærmeste vi kommer på
begivenheden, selv om hans årstal ikke kan passe.
Ref: Astronomisk Tidsskrift 1981/4, side 161 - 166.
Et
planetarieprogram der kan gås på opdagelse i.
En anden beretning (juleevangeliet, Lukas
kapitel 2)
Her nævnes ingen stjerne
v1 Og det skete i
de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde
folketælling i hele verden.
v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i
Syrien.
v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.
v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids
by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,
v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som
ventede et barn.
v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;
v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i
en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt
nattevagt over deres hjord.
v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem,
og de blev grebet af stor frygt.
v10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en
stor glæde, som skal være for hele folket:
v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus,
Herren.
v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og
ligger i en krybbe.«
v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som
lovpriste Gud og sang:
v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med
Guds velbehag!
v15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen,
sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som
er sket, og som Herren har forkyndt os.«
v16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet,
som lå i krybben.
v17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem
om dette barn,
v18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte
dem;
v19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.
v20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de
havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.
v21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet
Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i
moders liv.
Der har været foreslået en planetkonjuktion i
år 2 fvt. den 17. juni mellem Jupiter og Venus, for måske har
Josefus
regnet galt.
Den har været helt utrolig og vises her stærkt forstørret, den største
er Jupiter med sine fire store måner og Venus viser 46% fase (ærgerligt
at kikkerten ikke var opfundet), det skete med fuldmånen på himlen og
det skete i Løvens stjernebillede
(Juda er en løveunge, fra rov er du vendt hjem, min
søn; som en løve har han lagt sig til hvile, som en hunløve,
hvem tør vække ham?
1 Mos 49,9)
|