Menuside
Betlehemsstjernen
Erling Poulsen

Meget er skrevet om den stjerne der skulle have varslet Jesu fødsel, men den eneste kilde om stjernen er Matteus evangeliet hvor der står (kap. 2):

v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem
v2 og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«
v3 Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.
v4 Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.
v5 De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: «
v6 (Mika kap. 5 v. 1)
»Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.«
v7 Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.
v8 Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.«
v9 Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
v10 Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.
v11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
v12 Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Da historien om stjernen ikke er nævnt i de andre evangelier er sandhedsværdien af den lille. Men bortset fra det kan man jo prøve at koble historien sammen med astronomiske begivenheder der kan have været grunden til beretningen.
En åbenbar grund til historien om stjernen kan være at astrologien nød stor anseelse omkring Jesu tid, både i Romerriget og blandt jøder, og en sammenkobling af fødslen med himmelske fænomener skulle vise Jesu guddommelige herkomst.

Kronologiske overvejelser
Af Josefus (jødisk præst, der blev taget til fange under Jerusalems belejring i år 70 evt., under tilfangetagelsen fik han Herodes dagbog til gennemlæsning) beretning om den jødiske historie fremgår at Herodes var død år 4 fvt. I Matteus 2,16 står at han for at dræbe den nye konge beordrer alle børn på 2 år og derunder dræbt, det tyder på at det må være sket før eller i år 6 fvt. (Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.). I oldkirken blev fødselsdagen fejret på forskellige datoer, Clemens fra Aleksandria (ca. 200 evt.) fortæller at nogle fejrede dagen på (hvad der i dag svarer til) 20.maj, andre på 19 eller 20 april, Clemens selv vælger den 18 november år 3 fvt.
I mitrareligionen, som var den tidlige kristendoms største konkurrent i Romerriget, fejrede man solfesten den 25. december (hvor det var midvinter i år 45 fvt. da Cæsar indførte den romerske kalender) og denne dato blev fastsat som fødselsdagen i 500-tallet. I den østlige del af kristenheden foretrak mange at fejre d. 6. januar, hvor man før kristendommen havde fejret Dionysius' fødsel, og de armenske kristne fejrer stadig denne dag som Jesu fødselsdag.
Der er altså frit slag for at finde en dato for et eller andet astronomisk fænomen der kan have været grunden til beretningen om stjernen, bare datoen er før år 6 fvt.

Beretningen
Beretningen i sig selv er meningsløs da en stjerne ikke følger med fra Østen for at bevæge sig hen over et sted i Betlehem og stoppe der; måske hele beretningen er konstrueret for at stemme med 4. Mosebog:

(kap. 24, 17) En stjerne opgår af Jacob, et herskerspir løfter sig fra Israel!...Israel udfolder sin magt...
Oversættelsen af juleevangeliet kan være ukorrekt, da det er svært at finde dækkende udtryk for græske begreber (som er originalsproget) til først latin og senere dansk. G. Teres, (The Bible and Astronomy. The Magi and the Star in the Gospel, Springer, Budapest 2000) oversætter originalen på følgende måde:
1) Da Jesus var født i Betlehem i Judæa, i Kong Herodes dage, kom nogle magere fra Østen til Jerusalem
2) og sagde: Hvor er Jødernes fødte konge? For hans stjerne har vi set i dens aftenopgang og er kommet for at hylde ham.
7) Herodes spurgte dem nøje ud om tiden da stjernen havde vist sig
8) og sendte dem til Betlehem...
9) Og den stjerne som de havde set i dens aftenopgang gik foran dem, mens den (i frem- og tilbagegang) blev stående oppe (der) hvor barnet var.
Denne beskrivelse kan gives en astronomisk forklaring.

Astronomisk fortolkning
Først skal de astronomiske begreber forklares.
Når Solen er på himlen kan ingen stjerner ses, men så snart den er gået ned bliver stjernerne synlige, de stjerner der er på vej til at stå op i øst ved solnedgang har deres aftenopgang. Fejlen kan hænge sammen med endelsen i ordet apò anatolôn, som betyder fra østen og flertal af ordet anatolê, som i bestemt form ental er et astronomisk udtryk der betyder aftenopgang for en stjerne.
Ordet magere kommer af det persiske ord magush, som er betegnelsen for det øverste præsteskab i Babylon helt til 1. årh. evt. Grækerne brugte ordet magoi for lærde.

Himlen den 13. november år 7 fvt. kl. 20 set fra Betlehem hvor Jupiter og Saturn er 1¼° fra hinanden. Det foregår i stjernebilledet Fisken, som står højt på himlen i syd.I Babylon blev astrologien dyrket og de to planeter Jupiter (som symboliserede guden Marduk) og Saturn havde i år 7 fvt. en tredobbelt konjuktion (kom tæt på hinanden tre gange, noget som forekommer med 973 års mellemrum). Saturn er i nogle tekster knyttet til Israel og som den 7. planet er jødernes sabbat, lørdag, stadig på mange sprog opkaldt efter denne planet (Saturday).
Den første gang de to planeter kommer tæt på hinanden er i slutningen af maj, næste gang er den 15.september hvor de stod op samtidig ved solnedgang (udsigten mod øst lige efter solnedgang (18:15 Irak zonetid) 15/9-7BC fra Bagdad) og var på himlen hele natten hvor Marduk og Israels planet fulgtes fra øst til vest. Deres stilstand mellem stjernerne kunne beregnes til den 12.-13. november og astrologisk burde noget ske på denne dag. Og fra 15/9 er der rigelig tid til at drage fra Babylon til Jerusalem og derpå til Betlehem hvor planeternes frem- og tilbagegående bevægelse stopper den 12. - 13. november.

Så måske er Clemens valg af den 18. november det nærmeste vi kommer på begivenheden, selv om hans årstal ikke kan passe.

Ref: Astronomisk Tidsskrift 1981/4, side 161 - 166.

Et planetarieprogram der kan gås på opdagelse i.

En anden beretning (juleevangeliet, Lukas kapitel 2)
Her nævnes ingen stjerne

v1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.
v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.
v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,
v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.
v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;
v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.
v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.
v10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:
v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.
v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«
v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!
v15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«
v16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben.
v17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn,
v18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem;
v19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.
v20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.
v21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Der har været foreslået en planetkonjuktion i år 2 fvt. den 17. juni mellem Jupiter og Venus, for måske har Josefus regnet galt. Den har været helt utrolig og vises her stærkt forstørret, den største er Jupiter med sine fire store måner og Venus viser 46% fase (ærgerligt at kikkerten ikke var opfundet), det skete med fuldmånen på himlen og det skete i Løvens stjernebillede
(
Juda er en løveunge, fra rov er du vendt hjem, min søn; som en løve har han lagt sig til hvile, som en hunløve, hvem tør vække ham?
1 Mos 49,9)