Menuside

Jupiter
Erling Poulsen
Planeten Jupiter er opkaldt efter den romerske hovedgud, han var himlens gud og gud over lyn og torden, han svarede til den germanske gud Thor.
Jupiter er den femte planet fra Solen og den største i solsystemet, mere end halvdelen af alle planeternes masse er samlet i Jupiter, dens masse er 318 gange Jordens. Den er knap 12 år om at kredse en gang om Solen i en afstand af 778 mill. km og den har mange måner.

Planeten består især af brint og helium, som er så sammenpresset i centrum at det er flydende. På overfladen kan skyer af ammoniakkrystaller observeres, de er trukket ud i bælter på grund af planetens hurtige rotation (ca. 10 timer). Også mørkere skyer kan ses, de indeholder sandsynligvis svovl og simple organiske molekyler.

Jupiter udsender mere energi end den modtager fra Solen, det er energi der stammer fra at den stadig trækker sig sammen; det er denne energi der driver Jupiters urolige metrologi. I 1664 blev første gang set en stor rød plet på planeten, det er et stort højtryk; siden opdagelsen har pletten skiftet farve flere gange, for øjeblikket er den ret farveløs.

Fire af planetens måner er på størrelse med vores måne, de blev allerede opdaget af Galileo i 1610. Deres dans omkring Jupiter kan let iagttages med en lille kikkert. Rumsonder der har været på den anden side af planeten opdagede i 1979 en tynd ring af støv omkring Jupiter.

De planeter vi finder i solsystemet fra og med Jupiter er af en helt anden natur end de fire inderste, de kaldes Gasplaneterne. Her ude langt fra Solen har stoffer, som vi kender som gasarter, kunnet samle sig hvilket var umuligt tæt på den varme Sol.