formørkelser i sol og måne

Formørkelser af Sol og Måne
af Erling Poulsen

Set fra Jorden bevæger Solen sig på et år en gang rundt på Himmelkuglen. Solens bane kaldes Ekliptika, fordi det er langs denne bane at eklipser, formørkelser, ses.
De stjernebilleder, der ligger langs ekliptika, er dem, der hører til dyrekredsen. Astrologer tillægger det tegn, Solen var i ved et menneskes fødsel, stor betydning. Oprindelig faldt stjernebilledet og stjernetegnet sammen, det gør det ikke mere.

Månen bevæger sig på en tilsvarende bane på himmelkuglen, blot er dens bevægelse hurtigere, så den fuldfører et omløb på lidt under en måned. Månens bane hælder lidt i forhold til Solens.
Solens og Månens baner krydser hinanden to steder, de kaldes Måneknuderne. Knuderne, Jorden og Solen er på samme linie to gange om året. Netop ved den nymåne og den fuldmåne, der falder tæt på dette tidspunkt er der chance for formørkelser.

Månens baneplan hælder, så normalt rammer Månens skygge ikke Jorden ved Nymåne. Og Månen bevæger sig over eller under Jordskyggen ved Fuldmåne.

Eftersom månens bane ikke ligger fast i rummet vil Knuderne bevæge sig rundt på ekliptika. Knuderne fuldfører et kredsløb på ca. 18 år og 11 dage. Derfor forskydes det tidspunkt på året, hvor der er mulighed for en formørkelse, hele tiden.
Fordi himmellegemerne kun er i den rigtige position to eller tre gange hvert år, og da knuderne flytter sig langsomt, vil der normalt indtræffe en sol- og en måneformørkelse med 14 dages mellemrum hvert halve år.
Det højeste antal formørkelser der kan indtræffe på et år er 7, f.eks. oplevede man i 1935 fem sol- og to måneformørkelser. Det laveste antal er 2 og de vil så begge være solformørkelser, det oplevede man i 1944 og 1969.

En formørkelse er altid en stor oplevelse, og en total solformørkelse kommer ind på førstepladsen. Det er dog sjældent det sker. Den sidste i Danmark var i 1850'erne, og det var kun nordjyderne, der fik glæde af den.
De fleste solformørkelser er partielle., dvs. at kun en del af Solen er dækket af Nymånen.

Totale solformørkelser er så sjældne, fordi den skygge, den "lille" Måne kaster på Jorden, kun er få hundrede km stor, og kun de, der er i skyggen, kan se Solen forsvinde helt. Udenfor skyggeområdet vil der være en meget bredere zone med partiel formørkelse.

Set fra Jorden har Solen og Månen ikke altid den samme størrelse fordi afstanden varierer. Derfor er det ikke altid at Månen er i stand til at dække hele solskiven. Når det er tilfældet og man altså kan se randen af Solen hele vejen rundt om Månen kalder man det for en ringformet solformørkelse.
Den varierende størrelse kan ses på billedet til højre det lille mærke ' efter tallene betyder bueminutter=1/60 ˚.

Måneformørkelser er sjældnere end solformørkelser, men da Jordens skygge (som Månen skal ind i for at blive formørket) er meget stor og da alle, der befinder sig på den rigtige side af Jorden, kan se formørkelsen, er der væsentlig flere mennesker, der har set en måneformørkelse end en solformørkelse.
Det er ikke ved alle formørkelser at Månen bevæger sig helt ind i skyggen, så måneformørkelser kan også være partielle.
Ved en total måneformørkelse forsvinder månen ikke helt, for Jordens skygge er fyldt med mørkerødt lys. Lyset stammer fra solstråler, der er afbøjet i jordatmosfæren. Samtidig med afbøjningen er den blå del af solens lys blevet spredt, så der kun er den røde del tilbage.

Solformørkelsesbriller kan købes i Rundetaarn.

Mere om måneformørkelser

Formørkelser der kan ses fra København

Totale måneformørkelser

Solformørkelser

21/2 – 2008 Måneformørkelse, tidlig morgen. Maksimum 4:26

15/6 - 2011 Måneformørkelse, aften. Maksimum 22:12 DST

28/9 - 2015 Måneformørkelse, tidlig morgen. Maksimum 4:47 DST

27/7 - 2018 Måneformørkelse, aften. Maksimum 22:22 DST

21/1 - 2019 Måneformørkelse, tidlig morgen. Maksimum 6:12

7/9 – 2025 Måneformørkelse, aften. Maksimum 20:11 DST

31/12 -2028 Måneformørkelse, aften. Maksimum 17:52

1/8 - 2008 Solformørkelse, knap halvdelen er dækket, formiddag. Maksimum 11:36 DST

4/1 - 2011 Solformørkelse, 83% er dækket, morgen. Maksimum 9:30.

20/3 - 2015 Solformørkelse, 84% er dækket, formiddag. Maksimum 10:50.

10/6 - 2021 Solformørkelse, knap en tredjedel er dækket, middag. Maksimum 12:40 DST

25/10 – 2022 Solformørkelse, knap en halvdelen er dækket, middag. Maksimum 12:10 DST

Planetpassager

6/6 - 2012 Fra solopgang 4:29 DST, hvor Venus er ca. midt på solskiven, og de næste par timer passerer planeten Venus hen over solskiven. Diameteren af Venus vil (set herfra) være 3 % af Solens diameter. Den næste venuspassage kan ses herfra d. 8/12 – 2125.

9/5 - 2016 Merkurpassage om eftermiddagen

11/11 - 2019 Merkurpassage om eftermiddagen

DST betyder sommertid