Mars
Erling Poulsen
Planeten er opkaldt
efter den romerske krigsgud, sikkert fordi dens farve til tider er
rødlig.
Mars er den fjerde planet fra Solen og den sidste af de indre stenplaneter, her tæt på den varme Sol
kunne kun stenarter fortætte og danne planeter.
Dens gennemsnitsafstand fra Solen er
228 mill. km og omløbstiden er 687 dage. Planeten drejer om sin egen
akse på 24,6 timer. Når Mars ca. hvert andet år er tættest på Jorden
kan vor indbyrdes afstand komme ned på 55 mill. km.
Mars er meget mindre end Jorden og Venus, kun lidt mere end halv så
stor, og dens masse er kun 1/9 af Jordens. Formen er svagt pæreagtig
med en ret lavtliggende glat nordlig halvkugle, som er geologisk "ung",
og en "gammel" sydlig halvkugle med mange kratere. Landskabet er støvet
rød lavaslette; rødt støv hvirvles ofte op af vinde på op til 450 km/t
og støvet gør marshimlen svagt lyserød. På polerne er hvide kapper af
vand- og kuldioxidis og den skæve omdrejningsakse giver årstider som på
Jorden med iskapper hvis størrelse afhænger af årstiden.
Solsystemets største vulkan er fundet på Mars, den hedder Olympos og er
24 km høj (Mt. Everest er 8,8 km).
|
Atmosfæren
består af 95% kuldioxid, 3% kvælstof, 1,5% Argon og 0,15% ilt. Der er
målt temperaturer mellem -100°C og 0°C, og trykket er kun en
hundrededel af trykket ved Jordens overflade. Forholdende på Mars er i
dag således, at flydende vand ikke kan eksistere og derfor er
muligheden for liv på Mars meget ringe. Men mange steder på planeten er
opdaget indtørrede flodlejer, som viser at der engang (for flere
milliarder år siden) var flydende vand tilstede, derfor har der måske
engang eksisteret liv deroppe, det er en af de spændende spørgsmål vi
vil få svar på når flere rumsonder lander på overfladen i de kommende
år. Mange af de mineraler der er fundet af robotter, som har kørt rundt
deroppe, viser at de er dannet under forhold hvor der har været vand.
Målinger tyder på at der under overfladen er store mængder vandis, et
forhold der vil spille en stor rolle i forbindelse med etableringen af
bemandede baser på Mars.
Mars har to meget små måner, de er sandsynligvis indfangede
asteroider, men det kræver meget kraftige kikkerter at se dem.
|
|