Menuside |
Planeter om
andre stjerner
Af Erling Poulsen
En planet lyser ikke af sig
selv, som en stjerne, den kredser om sin stjerne, og modtager lys fra
denne. Hvis vi skal opdage en planet ved en anden stjerne, skal vi
kunne opfange den smule af stjernens lys, som reflekteres fra planeten.
Da stjernerne er langt væk, vil vi derfor skulle opfange et yderst
svagt lys lige ved siden af et kraftigt lys - i praksis en umulig
opgave.
Men der er en mulighed for
indirekte at opdage og måle størrelsen af en planet, og det er lykkedes
i nogle få tilfælde.
Når en planet kredser om en stjerne, vil både stjerne og
planet kredse om deres fælles massemidtpunkt. Da stjernen er meget
tungere end planeten, vil stjernen kredse i en meget lille cirkel og
planeten i en stor. Som regel vil stjernen derfor en gang imellem
bevæge sig hen imod os, og en gang imellem væk fra os (På billedet må
man forestille sig, at planetsystemet er set ovenfra, vi ser på det i
stor afstand nedefra). Når en stjernes lys sendes igennem et spektroskop opdeles det i mange farver, og
forskellige grundstoffer på stjernen viser
sig som skarpe mørke linjer i spektret; hver linje svarer til en
bestemt bølgelængde for lys. Hvis stjernen bevæger sig hen mod os, vil
bølgelængden være "presset sammen", og den mørke linje vil være lidt
forskudt mod blåt lys. Omvendt, hvis stjernen bevæger sig væk fra os,
så vil bølgelængden, vi modtager, være "trukket lidt ud", og den mørke
linje vil være lidt forskudt mod rødt lys. På denne måde kan ganske små
ændringer i stjernens bevægelse opdages.
En lille planet som Jorden vil ikke kunne opdages på denne måde. Jorden
forstyrrer Solen alt for lidt, men en planet som Jupiter
(masse=318×Jordens) er det muligt at opdage.
Hvis man kan måle hvilken type
stjerne, det drejer sig om, kan man beregne dens masse. Hvor hurtigt
den mørke linje bevæger sig frem og tilbage giver planetens omløbstid, Keplers 3. lov1) - giver derpå
afstanden mellem stjerne og planet. Og når man måler, hvor meget
planeten forstyrrer stjernen, kan dens masse beregnes.
På denne måde er der fundet planeter om nogle få stjerner, og det er
kun tunge planeter, der er fundet. Mindre planeter om de samme eller
andre stjerner, er det ikke muligt at opdage på denne måde.
|
Planeter om
andre stjerner.
Navn
på
stjernen |
Af-
stand
i
lysår |
Type |
Stjerne-
masse
i Solmasser |
Om-
løbstid
i
dage |
Minimums-
masse2) ×
Jordens masse |
Middel-
afstand
i AU mellem
stjerne og planet |
Stjernebillede
hvori systemet
kan findes. |
Epsilon
Eri |
10,5 |
K2 |
0,78 |
2502,1 |
273 |
3,3 |
Floden |
Gliese
876 |
15,3 |
M4 |
0,25 |
61 |
667 |
0,21 |
Vandmanden |
Rho
Cnc |
44 |
G8 |
0,85 |
14,64 |
296 |
0,11 |
Krebsen |
47
UMa |
47 |
G0 |
1,1 |
1082 |
763 |
2,1 |
Store Bjørn |
Tau
Boo |
49 |
F7 |
1,25 |
3,31 |
1177 |
0,045 |
Bjørnevogteren |
51
Peg |
50 |
G2 |
1,0 |
4,23 |
143 |
0,051 |
Pegasus |
Upsilon
And b |
54 |
F7 |
1,25 |
4,62 |
226 |
0,059 |
Andromeda |
Upsilon
And c |
54 |
F7 |
1,25 |
241 |
671 |
0,83 |
Andromeda |
Upsilon
And d |
54 |
F7 |
1,25 |
1267 |
1465 |
2.5 |
Andromeda |
14
Her |
55 |
K0 |
0,75 |
1650 |
1049 |
2,5 |
Herkules |
Rho
CrB |
57 |
G0 |
1,0 |
39,6 |
350 |
0,23 |
Nordlige Krone |
16
Cyg B |
70 |
G2 |
1,0 |
804 |
477 |
1,7
aflang bane |
Svanen |
70
Vir |
72 |
G4 |
0,95 |
116 |
2098 |
0,43
aflang bane |
Jomfruen |
HD
114762 |
90 |
F9 |
1,15 |
83,9 |
3689 |
0,36
aflang bane |
Berenikes Lokker |
1) (Planetens middelafstand til
stjernen)3 = (Omløbstiden)2*(Stjernens
masse)*konstant, når planeten er meget lettere end stjernen.
2) Planeten vejer mindst det der står; massen gælder hvis
planetsystemet herfra ses fra kanten. Hvis planetens baneplan har en
eller anden vinkel med synslinien, vil planeten have en større masse,
fordi det vi måler så kun er en del af planetens forstyrrelse af
stjernen. Hvilken vinkel baneplanet ses i er det ikke muligt at måle. |
|
|
|
|