Venus
af Erling Poulsen
Planeten har fået det navn vi benytter fra den gamle græsk/romerske
mytologi:
Himmelguden Uranos og jordguden Gaia avlede
et utal af børn. Mellem dem var sønnen Kronos; da han var vokset op,
ville han overtage magten fra sin fader. Magten ville Uranos nu ikke
godvilligt lade gå fra sig, og derfor måtte Kronos først hugge faderen
ned. Blodet dryppede ned i havet ved øen Cypern, og i forening med
havets skum dannede det kærlighedsgudinden Venus.
|
Venus er Solens næstinderste planet og
dermed vores naboplanet. Det er oven i købet den planet, der kommer os nærmest, 41 mill. km. Der går 584 dage
imellem at planeten kommer os så nær, nemlig når den passerer mellem os
og Solen. Oftest passerer den ikke lige foran Solen, men enten lidt
over eller under solskiven. Sidst Venus passerede solskiven var 8/6 -
2004, det er et meget sjældent skuespil. Næste gang det sker er 6/6 -
2012, fra solopgang, hvor Venus er ca. midt på solskiven, og et par
timer frem passerer den hen over Solskiven. Diameteren af Venus vil
(set herfra) være 3% af Solens diameter.
Planeten Venus er selvfølgelig belyst af
Solen på den ene side, men set fra jorden kan kun en del af den belyste
halvdel ses. Vi ser derfor Venus vise faser ligesom Månen.
|
|
Overfladen.
50 km over planetens overflade er et 2-3 km tykt sammenhængene skylag;
over og under skylaget er 15 km dis. Derfor har mennesket først i nyere
tid kunnet undersøge Venus' overflade.
Skyerne består af små dråber svovlsyre, og
da de reflekterer lys godt, sendes det meste af det lys, der rammer
planeten, væk igen. Man skulle tro, at planetens overflade er kold,
fordi så lidt energi når igennem, men atmosfæren er en varmefælde: den
energi, der kommer igennem skyerne, kommer ikke ud igen. Skurken i
venusatmosfæren er kuldioxid, samme luftart som mange frygter vil hæve
temperaturen på Jorden i fremtiden. Temperaturen ved Venus' overflade
er målt til ca. 465° Celcius.
Trykket er hele 91 atmosfære, d.v.s.
atmosfæren er så tæt at de russiske sonder, der er landet blødt
deroppe, ikke behøvede faldskærm til opbremsning, men kun en lille
krave.
Det meste af overfladen (80%) består af ret
flade sletter, resten er ligeligt fordelt mellem lavtliggende områder
og bjerge. Bjergene når højder på næsten 11 km over sletterne.
Planetens indre
må være aktivt, ligesom Jordens indre, for der er fundet adskillige
vulkaner, lavasletter og forrevne kløfter.
|
| Fakta om Venus
Afstand fra Solen:
Venus: 108 mill. km
Jorden: 150 mill. km
Omløbstid:
Venus: 225 dage
Jorden: 365 dage
Hastighed i banen (gennemsnit):
Venus: 35 km/sek
Jorden: 30 km/sek
Rotationstid:
Venus: 243 dage
Jorden: 1 dag
Diameter:
Venus: 12104 km
Jorden: 12756 km
Tyngde ved overfladen (Jorden = 1)
Venus: 0,91
Antal måner:
Venus: 0
Jorden: 1
Atmosfærens sammensætning:
Venus:
CO2: 97%
N2: 2%
Andet: 1%
Jorden:
CO2: 0,03%
N2: 78%
O2: 21%
Ar: 0,9%
Andet: 0,07%
|
