|
- GYLDENTAL
- Antallet af år, som er
forløbet i månecirklen. Findes ved at lægge 1 til årstallet og dividere
med 19. Den rest, der fås efter divisionen, er lig med vedkommende års
gyldental.
- SOLCIRKLEN
- Solcirklen anvendes til
at fastlægge søndagens placering i året. Et almindeligt år har 52 uger
og 1 dag, et sådant år vil altså ende med samme dag som det startede
med. Et skudår har 52 uger og 2 dage, det vil altså ende med dagen
efter hvilket det startede. Den orden i hvilken ugedagene falder i
løbet af 28 år på en bestemt dag i året, er nøjagtig den samme, som i
de foregående 28 år. Denne periode kaldes Solcirklen, og dennes
talværdi angiver årets placering i denne periode.
Tallet fås ved at lægge 9 til årstallet og finde resten ved division
med 28.
- SØNDAGSBOGSTAVET
- For at betegne dagene i
året tildeles hver dag et af bogstaverne A-G, således at 1. jan. får
bogstavet A, 2. jan. B osv. Når G nås begyndes forfra med A.
Søndagsbogstavet for et givent år er da bogstavet, der findes ved
søndagene. I skudår tildeles skuddagen 24. feb. samme bogstav som 23.
feb., således at der i skudår forekommer to søndagsbogstaver, ét før og
ét efter skuddagen.
Til hver solcirkel hører et bestemt søndagsbogstav, dog skifter listen
ved de århundreder hvor skuddagen overspringes.
- EPAKT
- Angiver antallet af dage
fra sidste nymåne forrige år til 1/1, til hvert gyldental hører en
bestemt epakt.
En nærmere forklaring på størrelserne kan ses i Observatoriets artikel
om kalendermekanik.
Vil du prøve igen?
|