| 1. januar |
Nytår |
Det nye år fejres |
| Hellig tre kongers søndag* |
Søndagen før Hellig tre konger (6. januar) |
Festen for de hellige tre er
flyttet til denne søndag, bortfalder dog hvis den falder på 1. januar |
| Septuagesima |
Niende søndag før Påske |
Navnet betyder 70 fordi den
ligger så mange dage før Påsken |
| Seksagesima |
Ottende søndag før Påske |
Navnet betyder 60 fordi den ligger cirka så mange dage før
Påsken |
| Fastelavn* |
Syvende søndag før Påske |
Indgangen til den 40 dage
lange faste (katolsk tid) |
| Midfaste |
Tredje søndag før Påske |
Egentlig er det torsdagen før
der ligger midt i fasten |
| Mariæ bebudelsesdag |
Anden søndag før Påske |
Det er egentlig d. 25 marts
som ligger 9 måneder før jul, hvilket jo er meget logisk, men det
fejres denne dag |
| Palmesøndag |
Søndag før Påske |
Indgangen til påskeugen
Markus 11, 1-10, indtoget i Jerusalem |
| Skærtorsdag |
Torsdag før Påske |
Nadveren indstiftes
Lukas 22,7-23 |
Langfredag
|
Fredag før Påske |
Jesus bliver henrettet Lukas 23,26-49, det er dog i
strid med Mattæus 12,40. |
Påskedag*
|
Søndag efter 1.
fuldmåne efter forårsjævndøgn |
Jesus genopstår
fra graven
Af hebraisk Passah, overspringelse, Anden Mosebog kap. 12, en jødisk
forårsfest |
| 2. Påskedag |
Mandagen efter Påske |
Jesus viser sig for et par
disciple
I forordningen af 20.
oktober 1770 fjernes 3. påskedag |
Store Bededag
|
26. dag efter Påske |
Her skal tælles normalt da
dagen først blev indført ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686,
på initiativ af Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til
1693, til erstatning for flere tidligere bededage. Oprindelig ringede man med stormklokken
aftenen inden og alle kroer og værtshuse lukkede, derved kunne folk
være ædru på bededagen |
Kristi Himmelfartsdag
|
40. dag efter Påske |
Når man tæller skal tænkes på at da regelen indførtes
havde man ikke 0, så efter moderne tælling er det 39 dage.
Markus
16,15, missionsbefalingen fejres |
Pinsedag
|
50. dag efter Påske |
Når man tæller skal tænkes på
at da regelen indførtes havde man ikke 0, så efter moderne tælling er
det 49 dage. Der fejres Helligåndens udgydelse over apostlene og derved
kirkens grundlæggelse, Apostlenes Gerninger kap. 2.
Ordet kommer af
det græske pentekoste, som betyder 50. |
| 2. Pinsedag |
Mandagen efter Pinse |
I forordningen af 20. oktober 1770 fjernes 3. pinsedag |
| Trinitatis* |
Søndag efter Pinse |
Tiden efter Trinitatis til det
nye kirkeår begynder 1. søndag i advent kaldes også det festløse
halvår, på dagen fejres treenigheden |
| 1. søndag i advent* |
Fire søndage før Juledag |
Kirkeåret begynder. |
| Juledag |
25. december |
Jesus fødselsdag fejres |
| 2. Juledag |
26. december |
I forordningen af 20. oktober 1770 fjernes 3. juledag |
| Julesøndag |
Søndagen mellem 27. og 31.
december, hvis ingen er bortfalder den |
Indført ved justeringen af
kirkekalenderen i 1992 |
| Søndage |
nummereres efter de med *
mærkede |
De meget sjældent forekommende
søndage 6.s.e. H3K og 27.s.e. Trinitatis bruges ikke.
I stedet bruges hvert år Sidste søndag
efter H3K og Sidste søndag i
Kirkeåret. |
| Multireligiøs kalender |
|
Erling Poulsen |